Vi søger erfaren bogholder med interesse for løn til timelønnede!
Som følge af fortsat vækst i TCK Group udvider vi nu Group Finance.
Vi ønsker at styrke vores økonomifunktion med flere ressourcer og kompetencer, så vi i endnu højere grad kan arbejde proaktivt og være en værdiskabende sparringspartner for vores værksteder og forretningen som helhed.
Vi søger derfor en erfaren og selvstændig bogholder til Group Finance i TCK.
Du får en bred rolle i den daglige økonomifunktion med opgaver inden for bogholderi, afstemninger og lønadministration for timelønnede medarbejdere.
Du bliver en del af et team, der understøtter flere selskaber i TCK Group. Stillingen kræver derfor, at du arbejder struktureret, tager ansvar for dine opgaver og trives med kontakt til kolleger på tværs af organisationen.
Dine arbejdsopgaver:
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Løbende bogføring og håndtering af finansbilag
- Kreditor- og debitoropgaver, herunder betalinger og opfølgning
- Afstemning af balancekonti, bankkonti og mellemregninger
- Deltagelse i månedsafslutning og klargøring af materiale til rapportering
- Lønkørsel for timelønnede medarbejdere
- Kontrol og behandling af timer, tillæg, fravær og øvrige løninput
- Afstemning af løn, pension, feriepenge og relaterede poster
- Besvarelse af spørgsmål fra medarbejdere og ledere om løn og bogholderi
- Vedligeholdelse af arbejdsgange og bidrag til forbedring af økonomifunktionens processer
- Backup på øvrige opgaver i Group Finance efter behov
Opgaverne kan udvikle sig i takt med teamets behov og dine erfaringer.
Din profil:
Vi forestiller os, at du:
- Har flere års erfaring med bogholderi og kan arbejde selvstændigt med den daglige økonomi
- Har praktisk erfaring med lønkørsel for timelønnede
- Har forståelse for lønkontrol, afstemninger og de frister, der følger med lønadministration
- Arbejder omhyggeligt og følger opgaver til dørs
- Er fortrolig med Excel og har let ved at sætte dig ind i økonomi- og lønsystemer
- Kommunikerer tydeligt og hjælpsomt med både medarbejdere og ledere
- Trives med en bred opgaveportefølje og samarbejde på tværs af selskaber
- Kendskab til Helios, DocuBizz eller lignende systemer er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder:
Du får en alsidig stilling i en økonomifunktion, hvor du får ansvar for egne opgaver og mulighed for at bidrage til gode, ensartede arbejdsgange på tværs af TCK Group. Du bliver en del af et samarbejdsorienteret team med kontakt til kolleger i flere af koncernens selskaber.
Ansættelsesvilkår og tiltrædelse aftales nærmere.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte CFO Tom Pagaard på tlf.: 5380 4933.
Om TCK
TCK er en landsdækkende kæde af servicecentre med ca. 130 medarbejdere fordelt på syv
afdelinger.
Som ONE STOP & GO – Multibrand Partner samler vi stærke specialister inden for lastbil, bus, trailer & påhæng, kran & hejs, hydraulik, opbygning, karrosseri, skader og dæk.
For vores kunder betyder det færre leverandører, mindre koordinering og mere oppetid.
For vores medarbejdere betyder det en arbejdsplads med høj faglighed, stærkt samarbejde
og mulighed for at udvikle sig.
Vi arbejder for at skabe landets stærkeste servicekultur og bygger vores hverdag på fem fælles værdier: Vi er proaktive, fleksible, løsningsorienterede, ambitiøse og innovative.
TCK – ONE STOP & GO – Multibrand Partner.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.