
Studentermedhjælper til Kommerciel-afdeling
Har du lyst til at blive en del af Danmarks største livearrangør og arbejde med nogle af landets største koncerter og festivaler? Hos Live Nation søger vi en engageret studentermedhjælper til vores kommercielle team, som arbejder med partnerskaber på tværs af vores koncerter, festivaler samt nationale og globale presale-partnere.
Som studentermedhjælper får du en central rolle i den daglige drift af vores partneraktiviteter. Du bliver en del af et engageret team og får mulighed for at arbejde med alt fra billetsupport og datahåndtering til koordinering af partnerarrangementer. Rollen indebærer tæt samarbejde med både interne kolleger og eksterne samarbejdspartnere, og i perioder – særligt op til og under festivalsæsonen – kan der være behov for ekstra arbejdstimer.
Dine arbejdsopgaver
Datahåndtering og Pipeline
- Udarbejde data rapportering på shows, kampagner og partneraktiviteter.
- Opdatere og arkiver partneraftaler samt koordinere praktikforløb.
- Opdatere pipeline for kommende shows og koncerter.
Partnerportal og billettering
- Oprette og koordinere partnere i vores billet- og adgangssystemer.
- Opsætte events i partnerportalen til annoncering af koncerter, samt koordinere med billetudbydere.
- Yde support til partnere vedrørende billettering.
- Håndtere fakturering og administration af partnerbilletter.
Partnerarrangementer, hospitality og ad-hoc
- Administrere festivalbilletter til Ticket Access-partnere.
- Planlægge og koordinere partnerarrangementer samt hospitality-aktiviteter på festivaler og events.
- Stillingen omfatter desuden varetagelse af ad hoc-opgaver efter behov.
Festivaler
- Hjælpe med koordinering af festival partnerskaber
- Praktiske opgaver i forbindelse med afvikling af festivaler
Vi forestiller os, at du
- Er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for f.eks. marketing, kommunikation, branding eller service- og oplevelsesøkonomi.
- Har minimum to år tilbage af dit studie.
- Kan arbejde cirka 15 timer om ugen – primært på hverdage mellem kl. 8.00 og 16.00.
- Arbejder struktureret og trives med at holde styr på detaljer og deadlines.
- Er stærk i både dansk og engelsk – mundtligt såvel som skriftligt.
- Er initiativrig, selvstændig og samtidig en holdspiller, der gerne hjælper, hvor der er behov.
- Har erfaring med Microsoft Office, særligt Excel, Word og PowerPoint.
Som person er du positiv, serviceminded og god til at bevare overblikket – også når tempoet er højt. Du motiveres af at arbejde i et dynamisk miljø og trives med en kombination af administrative opgaver, koordinering og praktisk afvikling.
Vi tilbyder
- Et fleksibelt studiejob, der kan tilpasses dit studie.
- Mulighed for at opbygge praktisk erfaring med nationale- og globale partnerskaber.
- Indblik i arbejdet bag nogle af Danmarks største koncerter og festivaler.
Hos Live Nation bliver du en del af en kreativ og passioneret organisation, hvor samarbejde, udvikling og gode oplevelser går hånd i hånd. Hvis du brænder for live entertainment og har lyst til at udvikle dine kompetencer inden for partnerskaber, events og kommercielle samarbejder, glæder vi os til at høre fra dig.
Ansøgning
Vi holder løbende samtaler og ansætter når den rigtige kandidat er fundet, så send gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via nedenstående link.
Stillingen er en deltidsstilling med primær arbejdsplads på vores kontor i København. Stillingen ønskes besat den 6. januar 2027.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.