Selvstændig og struktureret medarbejder til Tektras serviceadministration
Vi er i vækst og har brug for flere hænder til at supportere vores serviceafdeling. Nu søger vi en selvstændig, struktureret og detaljeorienteret medarbejder til serviceadministrationen i Hasselager.
Din hverdag
Du refererer til økonomichefen og bliver en central del af serviceadministrationen for gaffeltrucks, rengøringsmaskiner, porte og læsseramper.
Sammen med dine kolleger er du bindeled mellem vores mere end 45 udekørende service-og værkstedsteknikere, deres servicerapportering og faktureringen til kunderne.
Dine opgaver bliver bl.a.:
- Oprettelse og behandling af serviceopgaver og ordrer i servicesystemet Precom
- Efterbehandling og fakturering i Microsoft Dynamics 365 Business Central/NAV
- Optimering af arbejdsgange og IT-løsninger
- Support og sparring med serviceteknikere, kolleger og kunder
- Vedligeholdelse af serviceaftaler og debitorkartotek
- Bogføring, rapportering, statistik og øvrige administrative opgaver
Det får du hos os
- Grundig oplæring
- En varieret hverdag med ansvar og indflydelse på dine opgaver og arbejdsgange
- Fleksible rammer
- Et uformelt arbejdsmiljø med gode kolleger og korte beslutningsveje
- God løn og pensionsordning
- En aktiv personaleforening med plads til gode idéer
Hvem er du som person?
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med Microsoft Dynamics 365 Business Central eller NAV
- Har gode IT-kundskaber og kender Microsoft 365
- Har erfaring med servicefakturering og forståelse for økonomi
- Arbejder selvstændigt, struktureret og detaljeorienteret
- Er god til at samarbejde
- Bevarer overblikket og humøret
- Gerne har erfaring fra en lignende stilling eller branche
Lyder jobbet som noget for dig?
Send din ansøgning og dit CV ved at klikke på "Ansøg" knappen her på Jobindex - eller ring først og hør mere om jobbet. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rigtige match.
Spørgsmål til stillingen: Økonomichef, Erik Janus Jensen, ejj@tektra.dk, +45 40 56 07 01.
Arbejdssted: Birkegårdsvej 20-22, 8361 Hasselager.
Tiltrædelse: Primo januar 2027, men vi venter gerne på den rette kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Tektra A/S
Tektra A/S er en solid virksomhed med over 60 års erfaring inden for løsninger til industri og byggeri. Vi leverer både standard- og skræddersyede løsninger og er kendt for kvalitet, fleksibilitet og høj service. Vi er en organisation med knap 70 medarbejdere fordelt over hele Danmark, med serviceteknikere i hele landet og hovedkontor i Hasselager ved Aarhus.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.