Indkøber til liiteGuard

Vil du omsætte data til bedre indkøbsbeslutninger?

Liiteguard er et dansk sportsbrand i vækst med ambitionen om at blive en markant international spiller inden for performance sportstøj. Vi søger nu en Indkøber / Buyer, der med en data-drevet og analytisk tilgang kan være med til at optimere vores indkøbsprocesser – fra forecasting og ordreplanlægning til opfølgning på leverandører, lagerniveauer og marginer.

Dine primære opgaver vil bl.a. være:

  1. Indkøb og ordreplanlægning hos vores internationale leverandører
  2. Forecasting, behovsplanlægning og optimering af lagerniveauer
  3. Analyse af salgs-, lager- og indkøbsdata – og omsætning af indsigter til konkrete beslutninger
  4. Opfølgning på priser, leveringstider, kvalitet og leverandørperformance
  5. Udvikling og automatisering af indkøbsprocesser, rapportering og værktøjer – gerne med brug af AI

Du bliver en central brik i at gøre vores indkøb mere effektivt, mere præcist og mere skalerbart. Du arbejder tæt sammen med ledelsen samt produkt- og lagerfunktionen, og du får mulighed for at præge, hvordan vi arbejder med data på tværs af forretningen.

Erfaren indkøber eller nyuddannet med stærke analytiske kompetencer

Vi er åbne over for to typer profiler – det afgørende er din data-drevne og analytiske tilgang:

  • Du har erfaring som indkøber, gerne fra tekstil-, sports- eller apparel-branchen, og arbejder meget data-drevet og analytisk med indkøb, forecasting og lagerstyring.
  • Du er nyuddannet, f.eks. som cand.merc. i Business Analytics, Supply Chain Management, Finance/Økonomi, økonomistyring eller Data Analytics – eller som cand.it. – og har lyst til at bruge dine analytiske kompetencer i en kommerciel og operationel rolle.

Uanset baggrund trives du med tal og data. Du er stærk i Excel, har generelt nemt ved IT-systemer og kendskab til BI-værktøjer (f.eks. Power BI) er en fordel.

Du er struktureret, nysgerrig og tager ejerskab uden at blive bedt om det. Du er hands-on og evner at omsætte analyser til konkret handling.

Du er som minumum meget nysgerrig på AI og teknologi og ser muligheder for at forbedre og automatisere processer.

Du er flydende på engelsk (både i skrift og tale).

Stort ansvar og gode udviklingsmuligheder

Vi tilbyder et spændende job i et imødekommende og performancedrevet arbejdsmiljø, hvor du får en central rolle i en ambitiøs vækstvirksomhed. Du får ansvar fra dag 1 – og kommer du direkte fra studiet, får du rig mulighed for at lære indkøbsfaget fra bunden og udvikle dig i takt med virksomheden.

Du bor i rimelig køreafstand af vores kontor i Silkeborg.

Jobbet er til tiltrædelse snarest muligt, og vi evaluerer løbende ansøgninger. Din ansøgning sendes til pmo@north-con.dk.

Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte Konsulent Palle Morthorst, på tlf. 2496 1350.

Om virksomheden

liiteGuard har udviklet sig til at være et af Danmarks mest markante løbebrands - og det er til trods for, at virksomheden blev stiftet for kun 9 år siden og er i dag et af landets største løbemærker. Fra hovedsædet i Silkeborg designer vi produkter, der bliver forhandlet i mere end 250 butikker i Danmark og Europa.