Lagermedarbejder søges til ny lagerfacilitet i Greve

Vil du være med til at bygge et nyt lager op fra bunden?

Vi søger en erfaren og engageret lagermedarbejder til en fast stilling i vores virksomhed, som står foran en spændende flytning til nye faciliteter i Greve.

Du bliver en vigtig del af flytningen og kommer fra starten til at spille en central rolle i etableringen og indretningen af vores nye lager. Vi søger derfor en person, der både har erfaring fra lagerarbejde og lyst til at tage ansvar for at få tingene til at fungere i praksis. Vi er en mindre virksomhed med vokseværk, så vi arbejder alle på tværs af faggrænser og specialområder.

Dine primære opgaver

Du vil blandt andet komme til at arbejde med:

  • Flytning og organisering af eksisterende lager i forbindelse med flytningen til Greve januar-ferbruar 2027
  • Etablering og indretning af den nye lagerfacilitet
  • Modtagelse og kontrol af varer
  • Plukning, pakning og forsendelse af varer
  • Lagerstyring og løbende optimering af lageret
  • Registrering af varer og lagerbevægelser i digitale lagerprogrammer
  • Lageroptælling og opfølgning på lagerbeholdning
  • Sikring af orden, struktur og arbejdsgange på lageret
  • Koordinering med kolleger og øvrige funktioner i virksomheden

Vi forestiller os, at du

  • Har erfaring fra en lignende lagerstilling.
  • Har erfaring med digitale lagerstyringssystemer.
  • Er vant til at arbejde struktureret og har sans for orden og detaljer
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver
  • Har praktisk sans og gerne erfaring med at indrette eller optimere et lager
  • Har gode danskkundskaber og kan kommunikere på engelsk, både mundtligt og skriftligt
  • Har lyst til at være med til at udvikle og opbygge gode arbejdsgange i et nyt lager

Erfaring med etablering eller opbygning af lagerfaciliteter i en mindre virksomhed er en fordel, men ikke et krav.

En stilling med mulighed for at sætte dit præg

Vi er en mindre virksomhed, hvor der ikke er langt fra idé til handling. Derfor får du også mulighed for at få indflydelse på, hvordan vores nye lager skal indrettes, organiseres og fungere i hverdagen.

Du skal kunne lide, at ikke alle dage er ens, og at du både kan være med til at flytte varer, løse praktiske opgaver og samtidig tænke over, hvordan vi kan gøre tingene smartere.

Vi tilbyder en fast stilling, hvor du bliver en del af en virksomhed i udvikling og får en central rolle i forbindelse med vores etablering i de nye faciliteter i Greve.

Praktisk

Arbejdssted:

Nordic Fieldsport ApS
Gjeddesdalsvej 76
2670 Greve

Kontakt: Henrik Max Svendsen
Tlf: +45 27 82 59 49

Ansættelse: Fast stilling
Tiltrædelse og lønramme: Efter aftale


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.