Operatører til tapperi/pakkeri

Aqua d’Or Mineral Water A/S søger kollegaer til vores produktion på dag- og nathold.

Vi søger engagerede og ansvarsbevidste medarbejdere, som trives med at arbejde selvstændigt og samtidig bidrager til et godt samarbejde.

Du bliver en del af et team på 3-4 personer, hvor dine primære opgaver er:

  • hurtig omstilling og opstart på linjerne
  • betjene fuldautomatiske maskiner
  • vedligeholde, rengøre og indstille maskiner
  • forsyne maskinerne med materialer
  • løse udfordringer i samarbejde med dit team og nærmeste leder

Du arbejder i 12-timers vagter på enten dag- eller nathold. Dagholdet arbejder i tidsrummet kl. 05:55 til 18:20, og natholdet kl. 18:10 til 06:05.

Din baggrund

  • du har erfaring som operatør meget gerne fra fødevareproduktion eller lignende industrier, afgørende er at du har kendskab til fødevarehygiejne
  • gerne uddannelse som procesoperatør, industrioperatør, mejerist eller lignende
  • det er en fordel, at du har truckkort – alternativt bliver det en del af din oplæring
  • du har overblik, er kvalitetsbevidst og engageret i dit arbejde
  • du har gode kommunikationsevner og nemt til smil/godt humør
  • du taler og skriver dansk samt kan begå dig på engelsk

Du tilbydes

  • gode faglige udviklingsmuligheder, herunder uddannelse som industri- eller procesoperatør
  • pensionsordning og sundhedssikring
  • en arbejdsplads, der lægger vægt på din sikkerhed, et godt arbejdsklima og respekt for hinanden
  • kantineordning med frokost, kolde og varme drikke, yoghurt, frugt, morgenbrød 2 gange om ugen
  • en meget aktiv personaleforening

Om os

Aqua d’Or er en del af Danone. Danones mission er at bringe sundhed gennem fødevarer til så mange mennesker som muligt, og vi tror på, at dette kræver en sund planet. Vi har mere end 100.000 medarbejdere på verdensplan fordelt på tre forretningsområder: Dairy and Plant-Based, Specialized Nutrition og Waters, som alle arbejder mod vores vision: One Planet One Health.

Vores brandportefølje omfatter velkendte brands som Aqua d’Or, Evian, Alpro, Activia, Nutricia og Actimel. Vi udvikler sunde fødevarer til alle og opbygger stærke brands gennem tæt samarbejde med vores kunder og forbrugere. Samtidig udfordrer vi konstant os selv for at være på forkant med nye trends og forbrugerpræferencer.

Vidste du, at Aqua d’Or Mineral Water A/S som B-Corp-certificeret virksomhed lever op til høje verificerede standarder inden for social og miljømæssig performance, transparens og ansvarlighed?

Vi tilbyder

En karriere i en formålsdrevet og dynamisk international virksomhed. Vi har en resultatorienteret kultur, hvor vejen til målet er lige så vigtig som selve resultatet. I tråd med vores værdier arbejder vi for en åben, motiverende og støttende kultur, hvor alle tager lederskab – uanset rolle i organisationen.

Vi fremmer en entreprenant tilgang ved at give vores medarbejdere mulighed for at bidrage til væksten af stærke brands, arbejde for en sundere verden og udvikle sig både fagligt og personligt.

Ansøgning

Send din ansøgning senest den 2. december 2026. Vi opfordrer dig dog til at sende din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi løbende behandler ansøgninger. For at ansøge, klik på “Ansøg”-knappen. Vi modtager kun ansøgninger via Jobindex.

Vi værdsætter diversitet i vores medarbejderstab og sikrer en fair og lige behandling af alle ansøgere. Vi ser frem til at høre fra dig!

Aqua d’Or Mineral Water A/S, med registreret adresse i Danmark (Solsortevej 15, 7330 Brande), er dataansvarlig for de personoplysninger, du afgiver i din profil og i dokumenter indsendt som en del af rekrutteringsprocessen.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.