Pædagog eller SOSU til højt specialiseret indskolingstilbud på Specialskolen Bramsnæsvig

Vil du gøre en reel forskel for børn, som har brug for tydelige, trygge og stabile voksne omkring sig?

Specialskolen Bramsnæsvig søger en engageret og fagligt stærk pædagog eller SOSUmedarbejder til vores indskoling.

Vi er en skole med specialundervisning og behandling med tilhørende døgntilbud og aflastningstilbud beliggende i naturskønne omgivelser i Lejre Kommune. Hos os møder du børn og unge med neurologiske udviklingsforstyrrelser, hvor læring, trivsel og udvikling understøttes gennem en neuropædagogisk tilgang og et stærkt tværfagligt samarbejde.

Vi søger en medarbejder, som ønsker at være en aktiv del af et specialiseret læringsmiljø, hvor relationer, struktur og faglighed er afgørende elementer i hverdagen.

Om stillingen

Stillingen er tilknyttet et mindre og højt specialiseret indskolingstilbud, hvor eleverne har behov for tæt voksenstøtte, høj grad af forudsigelighed og stabile relationer.

Som medarbejder bliver du en gennemgående og betydningsfuld voksen i elevernes hverdag. Du skal trives med at arbejde tæt på den enkelte elev og være i stand til at skabe tryghed gennem tydelige rammer, genkendelighed og vedholdende relationsarbejde.

Du bliver en del af et mindre team, hvor samarbejde, fælles retning og faglig sparring er afgørende for at skabe de bedste udviklingsmuligheder for eleverne. Vi søger derfor en kollega, der både står sikkert i egen faglighed og samtidig er nysgerrig på andres perspektiver og bidrager aktivt til den fælles udvikling af praksis.

Du skal kunne finde arbejdsglæde i de små skridt og forstå, at udvikling ofte skabes gennem tålmodighed, vedholdenhed og stærke relationer.

Som en del af stillingen indgår en fast vagt i skolens aflastningstilbud cirka én gang om måneden. Vagten strækker sig over dagen og aftenen og opleves af mange medarbejdere som en hyggelig og meningsfuld mulighed for at lære børnene endnu bedre at kende og styrke de relationer, der skabes i skolehverdagen.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med høj faglighed og et stærkt kollegialt fællesskab.
  • Et specialiseret læringsmiljø med fokus på den enkelte elevs ressourcer og udviklingsmuligheder.
  • Et tæt tværfagligt samarbejde med engagerede og erfarne kolleger.
  • Løbende supervision, sparring og kompetenceudvikling.
  • Mulighed for efteruddannelse inden for blandt andet neuropædagogik.
  • En arbejdsplads, hvor refleksion, udvikling og fælles læring prioriteres højt.
  • Sundhedsforsikring, pensionsordning, omsorgsdage og 6. ferieuge.
  • Mulighed for at præge udviklingen af et vigtigt tilbud til nogle af skolens yngste elever.

Vi søger en kollega, der

  • Er uddannet pædagog eller social- og sundhedsassistent.
  • Har erfaring med eller interesse for børn med autisme og andre neurologiske udviklingsforstyrrelser.
  • Kan skabe struktur, forudsigelighed og ro i hverdagen.
  • Forstår betydningen af stabile relationer og kontinuitet i arbejdet med børn i udsatte positioner. •
  • Har tålmodighed og vedholdenhed til at fastholde indsatser over tid.
  • Er robust og kan bevare ro og overblik i krævende situationer.
  • Har stærke relationskompetencer og møder elever, forældre og kolleger med anerkendelse og respekt.
  • Bidrager aktivt med faglige refleksioner, idéer og perspektiver.
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en stærk medspiller i teamet.
  • Er mødestabil og tager ansvar for fællesskabet omkring eleverne.

Vores værdier

På Specialskolen Bramsnæsvig arbejder vi ud fra værdierne:

  • Anerkendelse
  • Tillid
  • Udvikling
  • Troværdighed
  • Ressourcesyn

Vi tror på, at børn udvikler sig bedst, når de mødes af kompetente voksne, tydelige forventninger og relationer præget af respekt, nysgerrighed og faglig kvalitet.

Ansættelse

Stillingen er på 37 timer ugentligt med ansættelse snarest muligt eller efter aftale.

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Andrea Marie Martin på 21 77 33 32 eller afdelingsleder Tue K.B. Uhre på 71 74 20 44.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Læs mere om os på www.specialskolenbramsnaesvig.dk


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.