Teknisk supportspecialist – rådgiv dansk salg og kunder i Europa

Har du styr på varme og køl? Og måske også en svaghed for både?

Så bliv en del af Webasto. Her bruger du din tekniske viden til at rådgive det danske salg og løse komplekse marinesager sammen med kolleger i Europa.

Du får:

  • en international arbejdsdag med fast base i Rødovre
  • et job, der hænger sammen med livet derhjemme
  • teknisk sparring med kolleger i Danmark og resten af Europa

Har du ikke arbejdet med marine før? Det er ikke et krav. Kan du varme og køl, lærer vi dig resten.

Kolleger i hele Europa. Fast base i Danmark

Webasto er en international, familieejet virksomhed med historie tilbage til 1901 og blandt verdens 100 største leverandører til bilindustrien. Koncernen udvikler og producerer blandt andet tagløsninger, varme- og kølesystemer samt batterisystemer til køretøjer og har mere end 15.000 medarbejdere i over 20 lande.

På kontoret i Rødovre er vi omkring 10 medarbejdere inden for salg, kundeservice, teknisk support og administration. Flere har været her i mange år, og vores kontor har en god, familiær stemning med plads til alle.

Du får en dansk kollega med samme tekniske faglighed at sparre med, som primært arbejder med support til Danmark. Derudover mødes du hver uge med det europæiske team på omkring 10 kolleger via Teams.

Så selvom jobbet også er internationalt, har du fast base i Rødovre. Det meste klares herfra, og der er kun meget begrænset rejseaktivitet.

Rådgiv salg, og løs de svære tekniske sager

Du bruger godt halvdelen af din tid på at understøtte det danske salgsteam med teknisk ekspertise inden for kulde- og varmesystemer. Den anden halvdel bruger du på 2nd level-support inden for Marine med hovedfokus på Europa. Her er du kontaktperson i komplekse tekniske sager og reklamationer.

Det betyder, at du:

  • rådgiver det danske salg og deltager i kundemøder sammen med salg
  • håndterer komplekse og kritiske marinesager og følger fremdrift, kvalitet, prioriteringer og servicetider
  • samarbejder med internationale kolleger, fabrikker og servicepartnere og du er intern eskalationskontakt
  • planlægger og forbereder Technical Management Meetings samt bidrager med faglige input – uden personaleansvar
  • tager initiativ til videndeling i det globale marineekspertteam.

En mindre del af jobbet er lokal teknisk support på varme- og køleområdet. Det omfatter 1st level-hotline, garanti- og reklamationshåndtering samt træning.

Hvem er du?

Du kan gå i dybden med teknikken og forklare den, så andre kan forstå den. Din uddannelse er mindre vigtig end den erfaring, du har opbygget. Din baggrund kan fx være mekaniker, ventilationstekniker, maskinmester, køletekniker eller kølemontør.

Derudover ser vi efter, at du:

  • har mindst 5 års erfaring med større varme- og kuldesystemer
  • kan gøre dig forståeligt på dansk og engelsk i skrift og tale
  • gerne har marineerfaring og erfaring med at anvende din tekniske viden på området – men det er bestemt ikke et krav
  • måske har arbejdet på en båd eller været ude at sejle – men det er ikke et krav

Nysgerrig?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Annelie Erikssonpå tlf. 7245 9657.

I rekrutteringsprocessen har vi brug for dit målrettede CV, og gerne med en motiveret tekst i toppen, som du sender via ansøgningsknappen allerede i dag eller senest den 20. november 2026. Vi indkalder løbende til samtaler, så vent ikke for længe med at søge.

CV’er, der ikke er sendt via ansøgningsknappen, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vores jobannoncer bliver genoprykket, indtil stillingen tages offline – det må ikke forveksles med, at stillingen bliver genopslået.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Om os

Webasto har historie tilbage til 1901 og udvikler og producerer blandt andet tag-, varme-, køle- og batterisystemer til køretøjer. I dag har koncernen mere end 15.000 medarbejdere i over 20 lande og er blandt verdens 100 største leverandører til bilindustrien.

Læs mere om os her: webasto.com/en-int.html


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Dit rekrutteringsforløb med Jobindex

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Vi læser de indkomne ansøgninger igennem og overdrager løbende relevante kandidater til virksomheden. Du kan læse om vores rekrutteringsproces på siden Rekrutteringsforløb.