
Lageransvarlig/Facility Manager
MikMa.dk er landets største solcelleleverandør og har siden 2020 leveret mere end 15.000 solcelleløsninger til danske kunder.
Vi søger nu en lageransvarlig/Facility Manager, der får en central rolle i den daglige drift. Stillingen er for dig, der trives med ansvar, struktur og praktiske opgaver, og som har lyst til at udvikle dig i en rolle, hvor lager, logistik, administration og facility-opgaver går hånd i hånd.
Om stillingen
Som lageransvarlig/Facility Manager får du ansvaret for den daglige håndtering af ordrer, forsendelser og varemodtagelse på vores lokation i Svenstrup. Du bliver samtidig en vigtig person i forhold til at sikre, at vores lager er ajourført, at der er styr på beholdningen, og at vores ejendom og udearealer fremstår pæne, ordentlige og professionelle.
Stillingen passer godt til dig, der måske tidligere har arbejdet på lager, i logistik eller med praktisk drift, men som nu er klar til at få mere ansvar og bygge mere administrativt på.
Dine primære opgaver bliver blandt andet:
- Daglig håndtering af ordrer og forsendelser
- Registrering og bogføring af betalinger på dagens ordrer
- Løbende lageroptælling og ajourføring af lagerbeholdning
- Ugentlig opfølgning på lagerstatus og besked om varer, der skal bestilles hjem
- Modtagelse af leverancer og koordinering af indgående varer
- Kontakt med kunder omkring status på leveringer
- Koordinering med vores eksterne logistikpartnere
- Praktiske opgaver på vores egen kontor- og lagerbygning på knap 2.000 m²
- Sikre at lager, bygning og udearealer fremstår ryddelige, pæne og professionelle
Krav til stillingen
Det er et krav, at du:
- Har truckcertifikat
- Har kørekort
- Er mødestabil, pligtopfyldende og en person, man kan regne med
- Kan kommunikere klart og professionelt - både mundtligt og skriftligt
- Kan arbejde på en arbejdsplads, hvor der er rygeforbud i arbejdstiden
Vi forestiller os desuden, at du:
- Har god ordenssans og trives med struktur
- Kan tage ansvar og følge opgaver helt til dørs
- Har lyst til at kombinere praktiske opgaver med administrative opgaver
- Er lidt af en gør-det-selv-type, der gerne tager fat, når noget skal løses
- Kan holde hovedet koldt, når der er travlt
- Er klar til at give den en ekstra skalle, når der er behov for at få tingene færdige til tiden
Vi tilbyder
Hos MikMa.dk bliver du en del af en virksomhed i vækst, hvor der er kort vej fra idé til handling, og hvor ansvar gives til dem, der viser, at de kan tage det.
Du får en alsidig hverdag med både praktiske og administrative opgaver, og du kommer til at spille en vigtig rolle i, at vores daglige drift fungerer effektivt og professionelt.
Vi tilbyder en arbejdsplads med gode kollegaer, højt tempo, frihed under ansvar og mulighed for at udvikle dig i takt med virksomheden.
Ansøgning
Lyder stillingen som noget for dig, hører vi gerne fra dig.
Send din ansøgning og CV til os hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.