Ejendomsassistent

Geelskovparken søger en arbejdsom og robust ejendomsassistent til den daglige drift og vedligeholdelse af vores ejerforening i Virum.

Om Geelskovparken

Geelskovparken er en veldrevet ejerforening beliggende i grønne og rolige omgivelser i Virum. Ejendommen rummer fællesarealer, grønne områder og faciliteter, som kræver løbende vedligeholdelse og daglig drift for at sikre et pænt, velfungerende og velholdt miljø for beboerne.

Stillingen er for dig, der trives med fysisk arbejde og kan lide at være udendørs året rundt – uanset om det er i regn, kulde eller sne. Arbejdet er ind imellem fysisk krævende, så det er vigtigt, at du er i god fysisk form, kan tage fat og har lyst til en aktiv arbejdsdag i samarbejde med ejendomsmesteren.

Dine opgaver vil blandt andet bestå af vedligeholdelse af udearealer og fællesfaciliteter, renholdelse af alle områder, praktiske opgaver/vedligehold, mindre rengøringsopgaver samt hjælp til den daglige drift sammen med ejendomsmesteren, som du vil referere til.

Det vigtigste for os er ikke en lang uddannelse eller tung teknisk erfaring. Vi lægger langt større vægt på, at du:

  • er mødestabil og ansvarsbevidst
  • arbejder selvstændigt og overholder aftaler og deadlines
  • er arbejdsom og trives for fysisk arbejde
  • trives med udendørsarbejde hele året
  • kan kommunikere godt på dansk med både beboere og håndværkere
  • sætter en ære i at levere et ordentligt stykke arbejde og holde en høj kvalitet
  • har hænderne godt skruet på, til mindre håndværksmæssige opgaver
  • gerne har erfaring med grønt arbejde, herunder betjening af diverse havemaskiner/redskaber vil være en fordel– men det er ikke et krav
  • har kørekort minimum til traktor
  • kan betjene pc på brugerniveau
  • kan supplere Ejendomsmesteren med kontoropgaver ved behov
  • kan indgå i vinterberedskab med snerydning og glatførebekæmpelse uden for almindelig arbejdstid (tillæg)

Vi tilbyder en selvstændig hverdag med varierede opgaver, gode arbejdsforhold og et tæt samarbejde med ejendomsmesteren i en veldrevet ejerforening.

Ansøgning og kontakt

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Ejendomsmester Thomas på kontoret@geelskovparken.dk eller på tlf.: 60 14 80 51 mellem kl. 14.00 og 15.00

Stillingen ønskes besat: 1. december 2026 eller hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: 22. november 2026.

Vi ser frem til at høre fra dig.