Fra frokost til masterclass – er du vores nye Grill Master?
Weber Blackstone søger en Grill Master til vores Grill Academy i Nørresundby.
Dette er ikke et traditionelt køkkenjob. Det er rollen for dig, der elsker mad, trives blandt mennesker og får energi af at stå foran en gruppe og inspirere andre. Én dag serverer du frokost for vores medarbejdere, næste dag lærer du forbrugere og grillentusiaster, nye teknikker ved grillen. Dit primære arbejdssted er vores flotte faciliteter i Nørresundby, men du kan også komme med ud på events rundt om i landet.
Hvad går jobbet ud på?
Som Grill Master bliver du en vigtig ambassadør for Weber Blackstone og en central del af oplevelsen i vores Grill Academy.
Du behøver ikke kunne alt om grill fra dag ét, det lærer vi dig. For os er det vigtigere, at du er udadvendt, har let til smil og trives med at møde kunderne i øjenhøjde.
Dine vigtigske opgaver vil være at:
- Tilberede daglig frokost til vores medarbejdere
- Planlægge og gennemføre grillkurser, hands-on træning og events
- Facilitere træning for både B2B- og B2C-gæster
- Inspirere forbrugere til at udvikle deres grillfærdigheder og passion for madlavning
- Bidrage til at skabe indhold til sociale medier
Hvad tilbyder vi?
- Ansættelse i en virksomhed med stærke brands og stolte traditioner
- Arbejdsgiver betalt pension samt sundhedsforsikring
- Attraktive medarbejderrabatter på Weber- og Blackstone-produkter
- En hverdag, hvor ikke to dage er ens
- Grundig oplæring i hele produktsortimentet
- Et stærk socialt fællesskab med dygtige kollegaer på vores nordiske hovedkontor i Nørresundby
Hvem er du?
Du behøver ikke være uddannet kok. Måske arbejder du som slagter, cater eller lignende inden for fødevarer og gastronomi. Måske er du bare den person, alle spørger til råds, når grillen skal tændes.
Det vigtigste er, at du:
- Har passion for mad og madoplevelser
- Elsker at arbejde med mennesker og har lyst til at lære fra dig og inspirere andre
- Trives med at være synlig og skabe engagement
- Er fleksibel og indstillet på en afvekslende hverdag med både dags-, aften- og weekend vagter
- Har hygiejnebevis
Er du klar til at bidrage til mindeværdige grill oplevelser?
Hvis du brænder for mad, mennesker og grill, vil vi meget gerne høre fra dig.
Ansøg nu og bliv en del af vores spændende virksomhed.
Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du henvende dig til Grill Academy Manager Ole Christiansen på ochristiansen@weberblackstone.com eller på 99 36 31 46/27 14 96 72.
Hos Weber Blackstone samler vi mennesker gennem glæden ved udendørs madlavning. Med afsæt i Webers 75-årige arv som pioner inden for grillkategorien og Blackstones passion for at nytænke udendørs madlavning med innovative griddles, deler vi ét fælles formål: at skabe uforglemmelige øjeblikke omkring maden. Fra familiemiddage og havefester, til hverdagsmåltider der bliver til noget særligt, hjælper vores produkter millioner af mennesker med at skabe varige minder med dem, der betyder mest. Sammen former vi fremtiden for udendørs madlavning, samtidig med at vi værner om de traditioner, det håndværk og det fællesskab, der kendetegner vores to ikoniske brands.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.