
Kemiker med ansvar for stabilitet og metodevalidering til udviklingsafdeling
Jobbets indhold:
Til afdelingerne Analytisk og Farmaceutisk udvikling søger vi en kemiker til kommerciel stabilitet og validering af analysemetoder. Vores størrelse og åbne organisation giver dig mulighed for at få indsigt i, blive involveret i og have indflydelse på mange af de vitale processer i en farmaceutisk virksomhed.
Som kemiker vil du blive en del af et team bestående af både laboranter og kemikere, der er dedikerede til udvikling og analyse af produkter igennem den kliniske udvikling. I første omgang vil du blive ansvarlig for den kommercielle stabilitet samt validering af opdaterede eller nyudviklede metoder. Dertil kommer udarbejdelse af kvalitetsdokumenter som SOP’er, analysemetoder, valideringsrapporter og anden registreringsdokumentation. Arbejdsopgaver løses i tæt samarbejde med vores naboafdelinger i en uformel og professionel atmosfære.
Dine ansvars- og arbejdsområder vil bl.a. være
- Planlægning, igangsættelse, opfølgning og afrapportering af stabilitetsstudier for råvarer og produkter indenfor det kommercielle marked i henhold til ICH guidelines
- Udarbejdelse af stabilitetsdokumentation til myndigheder
- Support til produktionen bl.a. ved stabilitetsstudier i forbindelse med uventede observationer og skift af råvareproducent
- Validering af nye metoder (primært HPLC og GC) samt eksisterende metoder for både råvarer og færdigvarer
- Dokumentation af ovenstående samt udarbejdelse af specifikationer og SOP’er
Vi forestiller os, at vores nye kollega trives med og har lyst til at bidrage fagligt såvel som socialt. I stillingen kan du se frem til en spændende hverdag med vekslende opgaver, og hvor der er rum til, at du kan spille ind med dine kompetencer og idéer.
Din kompetence profil:
- Du har helst et par års erhvervserfaring og er uddannet cand.pharm., cand.scient. eller ingeniør indenfor kemi, biokemi, farmaci
- Du er vant til at arbejde under GMP-forhold og kender til ICH-guidelines
- Du skal kunne formidle data og processer i skrift og tale på dansk og engelsk
- Du er god til at vise initiativ, engagement og er fleksibel
- Du er ansvarsfuld, struktureret, har ordenssans og arbejder selvstændig og er altid parat til at give en hånd med.
- Du skal kunne afslutte opgaver
- Der lægges vægt på, at du har gode samarbejdsevner, og du vil trives i gruppen, hvis du har godt humør og humoristisk sans
Du tilbydes:
Et meningsfyldt arbejde i en mindre lægemiddelvirksomhed, hvor hver medarbejderne gør en forskel og beslutningsvejene er korte. Farmaceutisk og Analytisk Udvikling består pt af 1 afdelingschef, 3 kemikere og 5 laboranter. Som en del af en lille afdeling får du bred faglig erfaring og gode muligheder for at udvikle dig, både i dybden inden for stabilitet og validering og i samarbejdet med resten af virksomheden. Stillingen er en fuldtidsstilling med fysisk fremmøde.
Er stillingen noget for dig?
Hvis jobbet lyder spændende og beskrivelsen passer på dig, så hører vi gerne fra dig. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte udviklingschef Christina Mernøe på telefon 3163 1359 mellem 15 og 16 eller mail cmj@smartpractice.dk.
Tiltrædelse snarest muligt.
SmartPractice Denmark ApS er en farmaceutisk nichevirksomhed og førende inden for området kontaktallergi. Vi har fokus på forskning og udvikling og markedsfører vores produkter globalt. Virksomheden er amerikansk ejet og er beliggende i Hillerød. Vi er i dag omkring 50 medarbejdere, og du kan læse mere om os på www.smartpractice.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.