Ledreborg Palace Golf søger medarbejder

Vi søger en medarbejder med kendskab til arbejdsopgaverne på en golfbane til ansættelse hurtigst muligt. Vores team består af såvel fuldtidsansatte og timeansatte medarbejdere, som alle refererer til chefgrenkeeperen. Vi er en veldrevet klub, der drives som en moderne virksomhed.

Din profil

  • Du har interesse for professionel græspleje og gerne for drift og vedligeholdelse af maskiner
  • Du behøver ikke være uddannet greenkeeper
  • Du kan arbejde selvstændigt og er villig til at tage et medansvar sammen med dine kolleger for at banen er velpasset
  • Du er morgen-menneske, mødestabil og fleksibel mht. arbejdstider
  • Du er bekendt med golfsporten, gerne selv som spiller
  • Som person er du engageret, positiv og interesseret i at lære nyt
  • Du er imødekommende overfor såvel medlemmer, gæster og kolleger
  • Du kan bevare overblikket med flere bolde i luften
  • Du skal kunne forstå og gerne tale basic engelsk

Vi tilbyder

  • Gode erfarne kollegaer, der hjælper hinanden i et uformelt miljø
  • Vi vægter balancen mellem arbejde og privatliv højt
  • En klub med et hyggeligt miljø, hvor vi gerne vil udvikle banen og skabe yderligere spillekvalitet og glæde
  • Et spændende og varieret job på et indbydende golfanlæg med stort potentiale
  • Frit spil på anlægget under ansættelsen

Send din ansøgning nu

Eventuelle spørgsmål vedr. stillingen kan rettes til Chefgreenkeeper Julien Dhilly på telefon +45 22 77 79 18.

Ansøgning sendes på mail til greenkeeper@lpgc.dk . Samtaler holdes løbende.

Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt og i henhold til Persondataloven.

Hjemmeside: www.lpgc.dk


Ledreborg Palace Golf er beliggende i Lejre Kommune, og golfbanen er anlagt i den enestående natur omkring Ledreborg Slot og Sagnlandet. Faldo Course er som den eneste bane i Skandinavien designet af golflegenden Sir Nick Faldo. Den er designet som en såkaldt ”inland links” efter engelsk tradition og bærer en lang række af de karakteristika, som normalt følger linksbaner.