Bukkeoperatør / Kantbukker

Vi søger lige nu en bukkeoperatør/kantbukker, der gerne har baggrund indenfor metalfaget.

Vi har travlt hos JW Industri

Derfor søger vi én mere til JW-holdet. Måske er du smed, industritekniker, maskinarbejder eller lign. Din uddannelse er dog ikke afgørende, da det er din erfaring og vilje til at lære der tæller.

Din hverdag vil bestå i at lave alt fra enkeltstyksproduktioner til større serier hvor der vil være ret svære buk; det er derfor vigtigt, at du enten kan eller har mod på at lære det. Du vil indgå i et lille team, der både vil hjælpe dig godt i gang og løbende vil sparre med dig.

Det er en fordel, hvis du:

  • Har truckcertifikat
  • Har kendskab til programmering
  • Sætter en ære i at levere et godt håndværk
  • Er selvkørende og tager aktivt del i arbejdsopgaverne
  • Er omgængelig og imødekommende.

Din indgangsvinkel til jobbet kan være mange, det vigtigste er din lyst til en hverdag hvor opgaverne veksler meget. Vi spænder bredt hos JW Industri, så alt efter interesse, kan der komme andre arbejdsopgaver. Lyder det spændende, så ring og vi tager en snak om det.

Sådan ansøger du

Ved spørgsmål til jobbet, kontakt Frederik Gregersen på tlf.: 4199 6740 Send dit CV, og gerne en kort motiveret ansøgning til: job@jwindustri.dk. Emnefelt: Bukkeoperatør/kantbukker - Ansøgning.

Vi ser frem til at høre fra dig.


Om JW Industri A/S

JW Industri er en avanceret og fleksibel stålvirksomhed, der har et skarpt fokus på at levere en høj kvalitet. Vi producerer, servicerer og udvikler specialmaskiner, delmaskiner, konstruktioner, komponenter af metal, hele produktionsanlæg og industriautomatisering med fokus på værdioptimering for kunden.

Vi rådgiver om, projektstyrer og procesoptimerer komplekse automationsprojekter og produktionslinjer, mindre delløsninger og store projekter. Vi arbejder globalt med både fødevare-, energi-, vind- og produktionsvirksomheder. Dertil driver vi maskinproducenterne Scanhugger.

Læs mere om JW Industri