Vil du arbejde, hvor struktur og ro er fagligheden? Pædagoger søges til Fjenneslev og Skuderløse

Vi søger fastansatte pædagogiske med en professionsbachelor til to afdelinger: Alstedvej i Fjenneslev, som er et børne-ungehjem efter Barnets Lov §43, og vores nye §108-afdeling Skuderløse Husrække ved Haslev. Du kan søge den ene eller begge.

Målgruppen

I begge afdelinger bor mennesker med svær udviklingshæmning. De er fysisk mobile, har et begrænset sprog og har brug for meget støtte. De trives med autismevenlige omgivelser, en tydelig struktur, en forudsigelig hverdag og stabile relationer. Derfor er det din opgave at aflæse, forstå og skabe tryghed.

Alstedvej, Fjenneslev

Alstedvej er et børne-ungehjem med plads til to børn og unge i alderen 10-17 år. Den lille størrelse giver ro og tid til at arbejde tæt med den enkelte.

Skuderløse Husrække, Skuderløse

Vi er ved at bygge en ny §108-afdeling op til tre voksne borgere, og arbejdet foregår i en 2:1-ramme. Det giver tid til at arbejde nærværende og målrettet med den enkelte. Som en af de første medarbejdere er du med til at fastlægge rutinerne, kulturen og det faglige fundament.

Dine opgaver

  • skabe struktur, tryghed og forudsigelighed i hverdagen
  • støtte trivsel, udvikling og selvbestemmelse
  • arbejde med individuelle mål og delmål
  • planlægge og gennemføre aktiviteter, der giver mening for den enkelte
  • dokumentere indsatser og følge op
  • samarbejde med kolleger, ledelse, pårørende og samarbejdspartnere
  • bidrage til faglig refleksion og udvikling af praksis

Vores faglige tilgang

Vi arbejder med TEACCH, LA2 og Low Arousal. Du skal have erfaring med metoderne og tilgangen. Det vigtigste er dog, at du er fagligt nysgerrig og vil udvikle dig sammen med os.

Vi arbejder ud fra fire dyder

Selvindsigt over selvsikkerhed. Det er vigtigere, at du kender dine styrker og udviklingsområder, end at du tror, du har alle svar.
Hårdt arbejde over intentioner. Det er handlingerne, der skaber resultaterne.
Ærlighed over medfølelse. Vi vil hellere have dine ærlige refleksioner, end at du undgår de svære samtaler.
Fakta over følelser. Vi træffer beslutninger på baggrund af faglig viden, observationer og dokumentation og ikke på baggrund af antagelser.

Vi søger dig, der

  • har en professionsbachelor som pædagog, lærer, sygeplejerske, ergoterapeut eller socialrådgiver. Det er et krav.
  • har erfaring med mennesker med omfattende støttebehov
  • kan aflæse kropssprog, lyde og reaktioner og kommunikere konkret og visuelt
  • er rolig, tydelig og vedholdende, også når en situation er kompleks
  • ser dokumentation som en naturlig del af arbejdet
  • tager ansvar, arbejder selvstændigt og bruger kollegerne til sparring
  • bidrager til arbejdsmiljøet med ansvarlighed, humor og ordentlighed

Det får du hos os

  • engagerede kolleger og en nærværende afdelingsleder
  • løbende supervision og faglig sparring
  • indflydelse på, hvordan vi udvikler praksis
  • i Skuderløse: mulighed for at bygge en afdeling op fra starten

Praktisk information

  • 37 timer om ugen. Færre timer kan aftales
  • Vagter på 13 timer fra kl. 8 til 21 på hverdage og hver 4. weekend
  • Kørekort til personbil er et krav
  • Løn efter anciennitet
  • Tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. januar 2027

Ansøgning

Søg via QuickApply på JobIndex. Vi behandler ansøgninger og holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Send dit CV med relevant erfaring fra de seneste 10 år og en kort, motiveret ansøgning. Skriv om du søger Alstedvej, Skuderløse Husrække eller begge.

Ved ansættelse indhenter vi straffeattest, børneattest og referencer.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

  • Alstedvej: afdelingsleder Maja Kristensen, tlf. 31 36 23 24
  • Skuderløse Husrække: afdelingsleder Karin Klovborg, tlf. 42 61 79 21

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.