
Sælger til butik søges
Bliv sælger i en spændende IT-virksomhed, med gode kollegaer og hvor dagene sjældent er ens.
- Attraktiv bonus og god fast løn
- Mulighed for spændende kurser
- Rigtig gode arbejdstider
- Frihed under ansvar
- Godt kollegaskab og miljø
Vi søger en sælger som har lyst til at arbejde med følgende områder:
- Salg og rådgivning i butik
- Telefonsalg
- Lead opfølgning
- Opsøgende salg (ikke kold kanvas eller pistolsalg)
Disse arbejdsområder er hvad din dag kan indebære.
Der er ingen krav til relevant uddannelse eller erfaring inden for området, så længe du har lyst til at yde en fantastisk service.
Dit nye team
Du vil blive en del af et team af dygtige kollegaer med hver jeres stærke kompetenceområde.
Du vil som sælger, stå for rådgivning og salg af hardware, software og abonnementer indenfor IT.
Kommunikation og tæt samarbejde med kollegaerne og den daglige leder, er to vigtige brikker, der i hverdagen er med til at skabe et rigtig godt miljø, og er med til at sikre at vi når vores mål.
Løn og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer. Stillingen er fuldtid (37 timer). Bemærk, ren straffeattest er et krav.
Om Torp IT
Vi er en IT-virksomhed der siden 1998 har solgt og serviceret IT-udstyr og IT-løsninger til både privat og erhvervskunder. Hos os får kunderne hjælp hele vejen rundt inden for IT. På den måde undgår kunderne i de fleste tilfælde at have flere forskellige IT-leverandører. Vi lever højt på service, og derfor går vi typisk et par skridt længere for kunderne end vores konkurrenter gør.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er d. 31. december 2026.
Tiltrædelse hurtigst muligt, samtaler holdes løbende.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.