
Pladsmand eller lagermedarbejder til job i den friske luft
Vil du holde styr på vores containerplads og være med til at sikre, at vores containere kan sendes ud i hele verden?
Du kommer til at arbejde lige der, hvor det hele sker. Og vi er meget åbne overfor din baggrund, så længe du har en god fysik og lyst til at få vores nye plads i Århus til at fungere optimalt fra start.
En markedsførende containervirksomhed, der vil fremad
I DanContainer sælger og udlejer vi skibs- og specialcontainere. Det gør vi hurtigt og til meget konkurrencedygtige priser, takket være vores tætte samarbejde med landets førende vognmænd.
Tag ansvar for en effektiv containerplads
Som vores nye kollega kan du se frem til en hverdag med et bredt ansvarsområde for vores containerplads. Mere præcist er det dig, der:
- bemander pladsen og kører truck for at løfte containere af og på biler
- vasker containere, fjerner affald, overmaler graffiti og monterer låsebeslag på containerne
- en gang imellem er ude i byen for at montere låsebeslag og sikre, at de kan åbne og lukke efter forskrifterne
- håndterer enkle administrative opgaver.
Der er gang i den her hos os, men vi hjælper altid hinanden med at komme i mål, hver dag.
En hverdag med fuld fart på
Du bliver en del af vores kontor i Århus/Ålborg, hvor vi med dig bliver fem kolleger, som selvfølgelig til hverdag arbejder tæt sammen med vores hovedkontor i Nordhavn, Kbh. Vi har orden i sagerne, et minimum af bureaukrati, og de gode idéer ligger ikke og samler støv, før de bliver til virkelighed.
Du får en hverdag, hvor der sker meget, men hvor vi også gør meget ud af at være sociale. Fx tager vi en gang om året på weekendtur til en europæisk storby, hvor vi hygger igennem.
Vi har en bare en megafed stemning. Og så har vi ikke noget imod at lufte den friske værkstedsjargon på den gode måde.
Der er flere indgange til jobbet …
… men vi forestiller os, at du måske har erfaring med lagerarbejde Det kan også være, at du i dag er pladsmand, eller at du har en håndværksmæssig baggrund, som du har lyst til at bruge på en ny måde. Og så forestiller vi os også, at du:
- måske har truck-kort – og hvis ikke, sørger vi for, at du får det
- har kørekort B, en god fysik og lyst at arbejde i den friske luft
- taler dansk på et rimeligt niveau.
Klar til at tage fat?
Så send dit CS til Partner Jesper Bertelsen via "Ansøg". Vi holder løbende samtaler, så søg hellere i dag end i morgen.
Hvis du har spørgsmål eller mangler en ekstra god grund til at søge jobbet, er du også velkommen til at tage fat i Jesper på mail jpb@dancontainer.dk eller telefon 29606127.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.