Teknisk Sælger – VVS & Quick Heat® Gulvvarme
VVS-salg, teknisk rådgivning og både B2B & B2C kundebesøg i hele Danmark.
Er du en dygtig relationsskaber med teknisk forståelse og lyst til at udvikle salget? Trives du med en hverdag på landevejen, hvor du både møder professionelle VVS-kunder og private boligejere? Så er det måske dig, vi leder efter!
Hos PR Varmeteknik søger vi en selvstændig og engageret teknisk sælger, der kan udvikle vores salg af gulvvarmekomponenter og prefab-løsninger til VVS-branchen i hele Danmark. Samtidig får du en vigtig rolle i vores Quick Heat®-forretning, hvor du besøger potentielle B2C kunder og rådgiver om vores gulvvarmeløsning til renoveringsprojekter.
Du bliver en del af en mindre, ambitiøs virksomhed med korte beslutningsveje, stærke produkter og gode muligheder for at præge din egen hverdag.
Dine opgaver
B2B – Gulvvarmekomponenter og prefab
- Opsøgende salg til nye VVS-installatører og udvikling af eksisterende kunderelationer.
- Præsentation og salg af gulvvarmekomponenter og præfabrikerede systemløsninger.
- Planlægning og gennemførelse af kundebesøg i hele Danmark.
- Identifikation af nye kunder, projekter og forretningsmuligheder.
- Udarbejdelse og opfølgning på tilbud i samarbejde med kollegerne.
B2C – Quick Heat® gulvvarme
- Gennemførelse af besigtigelsesmøder hos potentielle Quick Heat®-kunder.
- Teknisk vurdering af renoveringsprojekter og mulighederne for etablering af gulvvarme.
- Rådgivning om løsninger og installationsprocessen.
- Telefonisk opfølgning i relation til B2C tilbud.
- Tæt samarbejde med vores Quick Heat-team om tilbud og den videre kundedialog.
Anslået vil B2B salget af komponenter, Varmepumpe Kit, prefab og skræddersyede løsninger udgøre 2/3 af arbejdet.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har erfaring med teknisk salg og et godt kendskab til VVS-branchen. Måske er du uddannet VVS-installatør eller VVS-tekniker – eller har opbygget din tekniske forståelse gennem flere års arbejde i branchen. Det vigtigste er, at du kan sælge, forstå kundernes behov og gøre tekniske løsninger lette at forstå.
- Du har erfaring med opsøgende B2B-salg og er god til at skabe langvarige kunderelationer.
- Du har teknisk forståelse og kendskab til VVS-området og gulvvarme.
- Du trives med både professionelle kunder og private boligejere.
- Du arbejder selvstændigt, struktureret og målrettet.
- Du har godt købmandskab og blik for nye forretningsmuligheder.
- Du er imødekommende, troværdig og god til at kommunikere.
- Du har kørekort og lyst til mange kundebesøg.
- Du har humor og bidrager positivt til samarbejdet.
Vi sørger naturligvis for grundig oplæring i vores produkter, løsninger og arbejdsmetoder.
Hvad tilbyder vi?
- En alsidig stilling i en virksomhed med ambitioner og korte beslutningsveje.
- Stor frihed til at planlægge din egen arbejdsdag.
- Et uformelt arbejdsmiljø med engagerede kolleger og godt humør.
- Grundig oplæring og mulighed for faglig og personlig udvikling.
- Løn efter kvalifikationer samt mulighed for bonusordning.
- Attraktiv bilordning.
- Pensionsordning (10/2) og sundhedsforsikring.
Din arbejdsdag vil primært foregå hos kunder rundt om i Danmark. Vores kontor ligger i Horsens, hvor du også ugentligt vil have din gang – naturligvis mere i introduktionsperioden.
Vil du være med på holdet?
Søg stillingen via QuickApply-knappen "Apply" senest mandag den 16. november 2026. Vi forventer at afholde første ansættelsessamtaler tirsdag den 24. og onsdag den 25. november 2026.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte CFO Hanne Bundgaard på telefon 31 36 69 00 eller mail hb@prvarmeteknik.dk.
Tiltrædelse efter aftale – gerne 1. februar 2027. Læs mere på www.prvarmeteknik.dk. Vi glæder os til at høre fra dig!
Om PR Varmeteknik
PR Varmeteknik er en dansk virksomhed med base i Horsens og mere end 35 års brancheerfaring bag vores løsninger. Vi arbejder inden for tre forretningsområder:
- Gulvvarmekomponenter: Produkter til VVS-installatører, Entreprenører og Installatører.
- Prefab: Præfabrikerede Plug & Play-systemløsninger til boligbyggeri og industri.
- Quick Heat®: En metode til etablering af gulvvarme i eksisterende betongulve uden at bryde betonen op.
Vores ambition er at være blandt Danmarks foretrukne specialister inden for gulvvarme.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.