Opsøgende B2B-sælger – vil du være med til at sælge fremtidens AI- og kommunikationsløsninger?

Kan du udvikle kundeporteføljer og motiveres du af at stå i spidsen for nysalg?

Vil du være med til at sælge kommunikationsløsninger med stor fokus på Zooms innovative kommunikations- og AI-løsninger?

IP netcom A/S udvikler, sælger og servicerer kommunikationsløsninger til erhvervsvirksomheder, kommuner samt to udvalgte nichemarkeder: alment praktiserende læger og apoteker. Vores kunder håndterer hver dag mange kundehenvendelser via telefon, chat, mail m.m.

Vi er officiel Zoom Partner i Danmark, og vi søger en sælger, som blandt andet skal være med til at udbrede Zooms løsninger – ikke mindst mulighederne inden for AI, automatisering og intelligent kundekommunikation.

AI er allerede i gang med at forandre måden, virksomheder kommunikerer med deres kunder og medarbejdere på. Du får derfor en spændende mulighed for at hjælpe virksomheder med at omsætte de nye teknologier til konkrete forretningsmæssige fordele.

Markedet er åbent, og du får rig mulighed for at erobre et stort markedspotentiale. Er du ambitiøs, er der højt til loftet, og du får på sigt mulighed for at tage et større ansvar for vores salg.

Du bliver en del af et uformelt miljø med høj faglighed og sparring med engagerede og dygtige kolleger.

Primære arbejdsopgaver

  • Stå i spidsen for udviklingen af din kundeportefølje.
  • Identificere og skabe nye forretningsmuligheder hos erhverv, kommuner, læger og apoteker.
  • Booke og afholde egne kundemøder.
  • Opsøge, rådgive og præsentere kunderne for de rigtige løsninger.
  • Have særligt fokus på at udbrede Zooms kommunikations- og AI-løsninger.
  • Udvikle eksisterende kunder gennem mersalg.
  • Samarbejde og sparre med vores supportafdeling.
  • Planlægge og deltage på konferencer og relevante messer.

Arbejdssted

Jobbet er som udgangspunkt med base på vores kontor i Vejle, men du skal meget gerne hurtigt ud at besøge potentielle kunder.

Mandage allokerer vi som udgangspunkt til salgsmøder, opfølgning og faglig sparring.

Din profil

Du bliver en nøgleperson med ansvar for at skabe vækst gennem både nysalg og mersalg. Salgsglæde skal gerne stråle ud af dig, og du brænder for at gå forrest og skabe resultater.

Du arbejder selvstændigt, systematisk og struktureret – og er særligt vedholdende, da vi indimellem har lange beslutningsprocesser hos større og kommunale virksomheder.

Du evner hurtigt at forstå kunder, produkter og markeder. Du er nysgerrig på ny teknologi og har lyst til at sætte dig ind i, hvordan vores kommunikationsløsning med blandt andet Zoom og AI kan skabe værdi for vores kunder.

Du navigerer nemt i en hverdag med mange interessenter og formår at være det naturlige bindeled mellem vores kunder og supportteam. Du skal kunne omstille dig hurtigt, da vi opererer i en verden i konstant forandring, hvor mange ender skal mødes.

Vil du vide mere?

Er du interesseret eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Niels Jensen på tlf. 6340 7440 eller e-mail nje@ipnetcom.dk.

Ansøgning inkl. CV sendes elektronisk til: job@ipnetcom.dk

Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.