
Servicetekniker søges til vores værksted i Hedensted
Er du typen, der både kan finde fejlen i et stykke teknisk udstyr og samtidig bevare overblikket, når der er fart på? Så er det måske dig, vi leder efter.
I Nordic Rentals spiller vi hver dag hinanden bedre – og i vores serviceafdeling er du med til at sikre, at vores udstyr altid er klar til næste koncert, festival eller event.
Vi arbejder med teknisk vedligehold og reparation af bl.a. movinglights, højttalere, LED-skærme og meget mere. Kort sagt: Alt det udstyr, der er med til at skabe de gode oplevelser for publikum på landets største festivaler og koncertsteder.
Dine opgaver vil bl.a. være
- Test, vedligeholdelse og klargøring af lys-, lyd- og AV-udstyr
- Fejlsøgning og reparation af udstyr samt udskiftning af dele og komponenter
- Ad hoc-opgaver på tværs af afdelinger og arbejdsområder
- Være sparringspartner for kollegaerne i serviceafdelingen
- Opmærkning og registrering af nyt udstyr
Vi ser gerne, at du
- Har flair for fejlsøgning og udførelse af reparationer af både grovere og finere karaktér, evt. med en teknisk uddannelse i ryggen.
- Har erfaring med vedligeholdelse og reparation af teknisk udstyr, gerne fra eventbranchen
- Arbejder selvstændigt og struktureret og kan bevare overblikket, når hverdagen bliver travl og tingene ændrer sig
- Tager ejerskab på opgaverne og sætter kvalitet af dit eget arbejde højt
- Sætter pris på dynamikken mellem mere repetitive opgaver og enkeltstående tekniske udfordringer
Vi tilbyder til gengæld
- Et spændende og afvekslende job, hvor to dage sjældent er éns
- En uformel omgangstone hvor humor og samarbejde er i højsædet
- Et stærkt socialt arbejdsmiljø med dygtige og positive kollegaer
- Løn efter kvalifikationer samt pensionsordning og sundhedsforsikring
Bliv en del af Nordic Rentals
Nordic Rentals A/S er blandt Skandinaviens førende virksomheder inden for udlejning og implementering af lys, lyd, AV og sceneudstyr til både store og små events.
Vi er i dag 61 medarbejdere fordelt på vores to lokationer i Hedensted og Albertslund.
Du bliver en del af vores Nordic-familie, hvor vi hver dag sætter en ære i at have det sjovt, være gode kollegaer og sammen levere produktioner i topklasse til koncerter, festivaler, messer og konferencer.
Ansøgning
Har stillingen din interesse, vil vi gerne høre fra dig hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftschef Simon Paulsen på tlf. 27 10 26 50 eller mail sssp@nordic.dk.
Motiveret ansøgning samt CV sendes til Simon Paulsen på sssp@nordic.dk.
Ansøgningsfrist: 1 December 2026
Opstart: Umiddelbart herefter
Vi glæder os til at høre fra dig!