Markedsresearcher til Fischer Group, deltid

Er du god til at se muligheder, skabe kontakt og holde overblik? Og trives du med en fleksibel arbejdsuge i et erfarent team? Så skal du læse med her.

Hos Fischer søger vi en struktureret og imødekommende markedsresearcher, der kan hjælpe os med at identificere nye projekter med potentiale for gardiner og solafskærmning.

Dine arbejdsopgaver:

Din vigtigste opgave bliver at opspore relevante byggeprojekter, indsamle viden og sikre, at vores salgs- og tilbudsafdeling har den information, de skal bruge for at komme godt fra start. Du kommer blandt andet til at:

  • Holde øje med større nybyggerier, renoveringer og virksomhedsflytninger, hvor vores løsninger kan være relevante.
  • Kontakte relevante personer, primært i bygge- og arkitektbranchen, for at få indsigt i projekternes omfang, behov og aktuelle status.
  • Indsamle, strukturere og videregive din viden til kolleger, som vil tage sig af det videre salgsarbejde.

Du bliver ansat i Fischer Holding A/S med arbejdssted på Blendex A/S' kontor i Gentofte. Her bliver du en del af et fagligt stærkt team, som har mange års erfaring med projektsalg og serviceydelser til byggebranchen.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du er nysgerrig, vedholdende og god til at skabe overblik. Du kan lide at tale med mennesker og trives med at tage initiativ og følge op, også når det kræver flere forsøg at få fat i den rette person.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Arbejder struktureret og selvstændigt og følger dine opgaver til dørs.
  • Er tryg ved telefonen og har lyst til at tage kontakt til nye mennesker.
  • Er venlig, imødekommende og god til at skabe relationer, også med mennesker, der har en travl hverdag.
  • Formulerer dig klart og tydeligt på skrift og er fortrolig med Outlook og Excel.

Har du erfaring med Byggefakta, eller lignende værktøjer til at finde og følge byggeprojekter, er det en fordel, men ikke et krav.

Hvad kan du forvente af os?

Hos Fischer bliver du en del af en sund, familieejet koncern med korte beslutningsveje, en uformel omgangstone og en kultur, hvor vi hjælper hinanden. Vi tilbyder dig:

  • En fleksibel deltidsstilling på ca. 20 timer om ugen fordelt på 3-5 dage. Arbejdstiden aftaler vi sammen, og der er mulighed for hjemmearbejde efter behov.
  • Frihed under ansvar med mulighed for at sætte dit præg på opgaveløsningen.
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor respekt og langsigtede relationer er en naturlig del af hverdagen.
  • Gode personalegoder, herunder frokostordning, frugt, kaffe, sundhedsforsikring og sociale arrangementer, blandt andet julefrokost med ledsager.

Sådan søger du:

Send os dit CV og din ansøgning snarest muligt. Vi forventer at holde samtaler i uge 46. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CEO Steen Fischer på sf@fischergroup.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Om Fischer

Fischer Group A/S er en af Skandinaviens førende aktører inden for solafskærmning, gardiner og akustikløsninger. Gennem koncernens tre varemærker, Fischer, Blendex og Kurage, og med egen produktion i Europa, leverer vi skræddersyede løsninger, der forener design, funktionalitet og holdbarhed. Læs mere på www.fischergroup.dk.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.