
Kanalbygger/pladesmed til ventilation
Ventilations Værkstedet ApS – en del af Jen-Tek Ventilation ApS
Har du erfaring med at bygge ventilationskanaler og specialstykker? Kunne du tænke dig et selvstændigt job, hvor du administrerer din egen tid og løser opgaver på egen hånd – eller i samarbejde med en kollega?
Bliv en del af en mindre produktionsvirksomhed beliggende i Frederikssund.
Hos Ventilations Værkstedet producerer vi ventilationskanaler og specialstykker for ventilations-montage. Alt arbejde udføres efter tegninger og der er sjældent 2 dage der er ens, da der primært produceres ventilationskanaler og stykker på specialmål.
En typisk arbejdsdag på værkstedet.
Som vores nye produktionsmedarbejder kommer du til at arbejde med afvekslende opgaver inden for ventilation for vores erhvervskunder. Du får dine opgaver tilsendt digitalt fra kunderne og har dialogen med kunden, så man sikrer produktionen udføres korrekt. Du udfører produktionen på egen hånd, eller i samråd med din kollega – alt efter størrelse etc. Du skal, i videst muligt omfang, selv planlægge din arbejdsdag og sørge for at overholde deadlines, da der arbejdes med specialproduktion.
En sammentømret og social arbejdsplads.
I hverdagen bliver du en del af et lille team på 2 medarbejdere, dig selv inklusiv. Som virksomhed bliver du dog en del af et team med ca. 20 dygtige kollegaer, der har erfaring med at udføre alt indenfor ventilation. Vi mødes alle ca. 1 gang om måneden, hvor vi opdaterer hinanden på nyheder og snakker om vores opgaver, så vi kan lære af hinandens erfaringer. Vi har et godt sammenhold med en positiv omgangstone, og flere har været hos os i +10 år.
Hos os får du frihed under ansvar, for vi stoler på, at du har styr på dine opgaver. Hertil tilbyder vi telefon, arbejdstøj og den nødvendige oplæring.
Har du erfaring med produktion af ventilationskanaler og specialstykker?
Har du erfaring med produktion af ventilationskanaler og specialstykker vil du blive foretrukket som kandidat. Men vi hører også gerne fra dig, hvis du ikke har erfaring med dette. Det kan være du er pladesmed i dag og gerne vil i en anden retning – hvem ved? Er du ferm på hænderne og kan læse en tegning, så er du måske allerede godt på vej imod dit nye job hos os.
Vi forventer du er selvkørende, kan arbejde selvstændigt og struktureret med dine opgaver. Du er mødestabil og går op i at levere et godt stykke arbejde. Gode sprog og skrivefærdigheder på dansk er et must, for at kunne besidde denne stilling.
Vil du arbejde sammen med os?
Søg stillingen ved at sende din ansøgning via linket "Ansøg" på denne side eller ring til Thomas B. Grevsen for information om stillingen på 21 47 10 70.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.