Rådgiver til udlån

Som kunderådgiver hos Coop Bank får du en central rolle i vores udlånsteam, hvor du hver dag hjælper vores kunder med at realisere deres drømme. Du vil blive en del af et dynamisk team, hvor vi vægter fællesskab og kunderne højt.

  • Du kommer til at behandle låneansøgninger inden for primært forbrugslån, billån og energilån.
  • En vigtig del af din hverdag vil være at foretage grundige kreditvurderinger, så vi sikrer ansvarlig långivning.
  • Du vil have en løbende dialog med vores kunder, hvor du skaber kunderelationer og sikrer at vores kunder ved hvad vi ellers har på hylderne såsom Totalkreditlån.
  • Du kan selv flytte Totalkreditsammentykke.
  • Du bliver en aktiv og værdsat del af vores dedikerede udlånsteam, hvor vi sparrer og samarbejder om at give kunderne den bedste oplevelse.

Om dig

Vi søger en bankrådgiver, der brænder for kundedialog og har en solid forståelse for udlån og kreditvurdering. Du trives i et arbejdsmiljø, hvor du kan kombinere din faglige ekspertise med en kundeorienteret tilgang.

  • Du har solid erfaring med behandling af låneansøgninger og kreditvurdering, gerne inden for forbrugslån, billån og/eller energilån.
  • Du er en dygtig kommunikator, der formår at etablere gode relationer til kunderne og rådgive dem professionelt.
  • Du er struktureret, grundig og tager ansvar.
  • Du er en teamplayer, der bidrager positivt til teamånden og trives med at arbejde mod fælles mål.
  • Du har et godt kendskab til bankprodukter, og ser værdien i at samle kundens engagement.
  • Du trives, hvor ideer bliver til handling og er med til at udfordre det eksisterende.

Vi tilbyder

Hos Coop Bank får du muligheden for at blive en del af en bank i markant vækst i et uformelt og samarbejdsorienteret miljø.

  • En spændende hverdag i et team af engagerede kolleger, der glæder sig til at byde dig velkommen.
  • Mulighed for at præge udviklingen og sætte dine ideer i spil ved at udfordre "sådan plejer vi at gøre".
  • Mulighed for at gøre en reel forskel for vores kunder og bidrage til Coop Banks succes.