Skal du være vores næste Kollega?

Sundhedsassistent søges til Almen praksis i Aarhus C

Søger du nye udfordringer i en stor, velfungerende praksis, og vil du være vores nye kollega, kan du læse med her.

Du vil indgå i et sekretær-team med 8 øvrige kollegaer med forskellig og bred uddannelsesmæssig baggrund.

Vores team er fuld af holdspillere, og det ønsker vi også af vores nye kollega.

Du vil få kontakt med mange aspekter af praksislivet og opleve godt samarbejde mellem personalegrupperne i klinikken.

Som sundhedsassistent i klinikken vil du skifte mellem at varetage vores laboratoriedel og telefonvisitationen.

Der arbejdes i EG Clinea som praksisredskab.

I laboratoriet skal du varetage dit eget dagsprogram med bl.a. vacciner, blodprøvetagning, udvalgte årskontroller, EKG, suturfjernelse, etc. I laboratoriet vil du indgå i et tæt samarbejde med akutlægen.

Vi søger en ny kollega med sundhedsfaglig baggrund og med lyst og evne til at arbejde med alle typer af patienter.

Vi sørger for en god oplæring, så du behøver ikke kende til laboratoriearbejde som f.eks blodprøvetagning, men kendskab og tidligere erfaring er selvfølgelig en fordel.

Erfaring fra almen praksis er bestemt en fordel!

Klinikken favner en stor og bred patientgruppe, hvorfor det forventes, at du er serviceminded og har et åbent sind i din patienttilgang.

Du skal kunne kommunikere på engelsk, da vi har mange engelsktalende patienter tilknyttet klinikken.

Hos os vil du blive en del af en klinik med fokus på arbejdsmiljø og trivsel.

Derfor søger vi en kollega, som vil være med til at værne om vores gode kollegiale sammenhold og det gode samarbejde.

Hos os skal du kunne befinde dig godt i en stor praksis. Vi er en klinik bestående af 2 indehavende læger, som på skift står til rådighed for den daglige supervision af personalet.

Derudover har vi 5 sygeplejersker fordelt på specialer, 6 speciallæger og en fysioterapeut.

Løbende har vi læger under uddannelse i klinikken.

Ved sygdom og fravær af fast personale i sekretærgruppen dækkes der ind af vores erfarne gruppe af medicinstuderende.

Vi ser frem til at høre fra dig

CV og motiveret ansøgning bedes fremsendt pr. mail til allelaegerne11@gmail.com.

Se gerne med på vores hjemmeside www.allelagerne.dk.

Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer.

BEMÆRK

Lønrammen er efter HK Overenskomst uanset tidligere lønramme og ansættelsesoverenskomster!