En planlægger til helhedsplejen

Plejecentret Antvorskov er en selvejende institution, som består af et plejecenter med plads til 60 beboere fordelt på 2 afdelinger og et stort hjemme-/sygeplejeområde. Plejecentret Antvorskov er en arbejdsplads med stort fokus på kerneopgaven samt på kvaliteten i arbejdet. Vi tilrettelægger altid arbejdet ud fra den enkelte borger/beboers ønsker og behov. Det er vigtigt for os, at den enkelte føler sig respekteret og bliver medinddraget.

Vi søger en planlægger til en fast stilling til vores helhedspleje.

Arbejdstiden er i hverdagene, med en mødetid kl. 06.30.

Du bliver en del af et team, hvor I samarbejder om planlægningen på tværs af faggrupper. Du vil skulle arbejde i vores omsorgssystem Nexus. Det er en fordel hvis du kender til dette, men ikke et krav.

Vi søger en medarbejder, der:

  • Har en sundhedsfaglig baggrund eller en administrativ som eksempelvis lægesekretær
  • Arbejder med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ønsker
  • Respekterer den enkeltes selvbestemmelsesret
  • Tænker i muligheder, er fleksibel og omstillingsparat
  • Kommunikerer på en ligeværdig måde
  • Er en god kollega der bidrager til fællesskabet
  • Er stabil, robust, struktureret og kan holde mange bolde i luften

Vi tilbyder:

  • En ordentlig arbejdsplads med fokus på det tværfaglige samarbejde
  • Gode arbejdskollegaer
  • Et gensidigt forpligtigende arbejdsfællesskab

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2026 eller snarest derefter.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende. Stillingsopslaget vil blive fjernet senest d. 17. november eller når den rette kandidat er fundet.

Søg stillingen via linket "Ansøg" nedenfor. Ved yderligere information kan forstander Pernille Rolsted eller områdeleder Trine Esmann kontaktes på telefon 58 57 42 10.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.