To pædagoger søges til børne- og ungehjemmet ALTINGET
Skønne børn og unge, gode kolleger og et sted med hjerterum og høj faglighed – what’s not to like?
Vi søger to uddannede pædagoger til tiltrædelse pr. 1. januar 2027 eller efter aftale. Samtaler afholdes 24-25. november 2026.
Brænder du for socialpædagogisk arbejde?
Kan du være nysgerrig på adfærd og det, der ligger bag og samtidig tydelig og grænsesættende i din pædagogiske praksis? Så er du måske den kollega, vi står og mangler!
Vi søger lige nu to dygtige og engagerede pædagoger til to af vores teams på Børne- og ungehjemmet ALTINGET. Er du klar til nye udfordringer og et sted, hvor faglighed, ansvar og fællesskab går hånd i hånd, så send os din ansøgning.
Hvorfor vælge ALTINGET?
Vi ved, at der er rift om dygtige pædagoger, og derfor gør vi os umage for, at det skal være attraktivt at arbejde hos os:
- Konkurrencedygtig løn og pensions vilkår, som matcher tilsvarende private og kommunale tilbud i regionen
- Danmarks bedste eksterne supervisor, der tilbyder sagssupervision, individuel- og teamsupervision 6 gange årligt.
- Kompetenceudvikling og efteruddannelse som en naturlig del af din ansættelse
- Delvis selvstyrende teams, hvor teamet tildeles en høj grad af tillid, ansvar og indflydelse.
- God normering og en organisationsstruktur med færre ledelseslag, mere faglighed og et funktionstillæg for mer-ansvar i de delvis selvstyrende teams
- Tæt, tilgængelig pædagogisk ledelse, der sikrer faglig sparring og tryghed i ansættelsen og hverdagens praksis.
- Professionel ledelse og proaktiv bestyrelse, der værner om ordentlighed, kvalitet og psykologisk tryghed for både børn, unge og medarbejdere.
- Vi er et lille sted der værner om at være lille. Et sted hvor de familiære værdier lever i den kultur der er skabt for at kunne skabe tryghed, trivsel og udvikling for de børn- og unge vi har boende.
Hvem er vi?
Børne- og Ungehjemmet ALTINGET er et socialpædagogisk opholdssted i Vesthimmerlands Kommune, godkendt efter Barnets Lov § 43 til at modtage børn og unge med behov for særlig støtte.
ALTINGET har eksisteret siden 1995 og har gennem de sidste 30 år opbygget solid erfaring med vores målgruppe og med at anvende en mentaliserende, miljøterapeutisk tilgang i vores pædagogiske praksis.
Vi er et familiært sted, hvor tryghed, nærvær og faglighed går hånd i hånd, og hvor vores rammer er præget af, at det er et hjem for de børn og unge der bor her.
Målgruppen er psykisk og socialt udsatte børn og unge i alderen 6 til 18 år. Vi har i alt 12 godkendte pladser fordelt på vores to afdelinger: ESKA og TINDUR.
Vi søger to kollegaer, der:
- er uddannet pædagog, socialpædagog, socialrådgiver (eller har anden relevant erfaring og stærk motivation)
- arbejder ud fra barnets perspektiv og et moderne børnesyn.
- har erfaring med og flair for vores målgruppe
- er tydelig i sin grænsesætning, ansvarsbevidst og beslutningsdygtig
- kan bevare ro og overblik i pressede situationer
- trives i et tæt teamsamarbejde og tager medansvar for både faglige og praktiske arbejdsopgaver
- er reflekterende, fagligt nysgerrig og bidrager med sparring og debat
- kan formulere sig skriftligt og mundtligt og ser dokumentation som en vigtig del af ens pædagogiske arbejde.
- er fleksibel i forhold til arbejdstid og opgaver
- har egen bil og kørekort B
- har gjort sig overvejelser om, hvordan arbejdet på et børne- og ungehjem påvirker familieliv og privatliv
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med højt til loftet, humor og hjerterum
- Frihed under ansvar i et fagligt stærkt fællesskab
- En innovativ organisation, der følger med udviklingen og investerer i medarbejderne
- Mentaliserende miljøterapi som fælles faglig tilgang og metode
- En kultur, hvor fejl er velkomne og bruges til læring
- Supervision, personaletræning og målrettet efteruddannelse
- God normering, stabilitet og mulighed for at arbejde med målgruppen i mange år
- En arbejdsplads, hvor du gør en mærkbar forskel i børn og unges liv
Praktisk information:
Arbejdstiden er på 37 timer pr. uge efter en 6-ugers rulleplan: 34½ time skemalagt i gennemsnit samt 2½ time til administrativt arbejde og øvrigt pædagogisk arbejde. Arbejdet indebærer både døgn-, aften- og weekendarbejde.
Løn ydes efter ALTINGETs anciennitetsnøgle, inklusive sundhedsforsikring og funktionstillæg for ansvar i de delvise selvstyrende teams. Ansættelsesvilkår forudsætter indhentning af ren straffe- og børneattest og relevante referencer.
Opstart: 1. januar 2027
Ansøgningsfrist: mandag den 23. november 2026 kl. 12.00
Samtaler: tirsdag den 24. november 2026
Ansøgning sendes via Jobindex.
Hos ALTINGET får du mulighed for at gøre en reel forskel i børn og unges liv sammen med engagerede kolleger i et stærkt fagligt fællesskab.
Har du spørgsmål til stillingen eller lyst til at høre mere om hverdagen på ALTINGET, er du meget velkommen til at kontakte os.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Venlig hilsen
Pædagogisk og faglig leder: Ditte Hein Hansen
Tlf. nr. 22 26 99 49
E-mail: dh@ophaltinget.dk
Daglig leder: Jeppe Tribler Graarup
Tlf. nr. 40 42 71 33
E-mail: jg@ophaltinget.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.