
Restaurantansvarlig til Højhuset Kulturhotel
Har du styr på værtskabet, et godt overblik og lyst til mere ansvar? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi har rygende travlt på Højhuset Kulturhotel og søger derfor en restaurantansvarlig, som sammen med vores nuværende restaurantansvarlige skal sikre gode gæsteoplevelser og en velfungerende daglig drift.
Måske har du allerede erfaring med at lede andre. Måske er du faglært tjener eller har en anden relevant baggrund fra hotel- og restaurationsbranchen og drømmer om på sigt at blive leder.
Uanset hvad, så er dette en stilling, hvor du får mulighed for at tage ansvar, udvikle dine kompetencer og få værdifuld ledelseserfaring med i rygsækken.
Du bliver en vigtig del af den daglige drift med ansvar for blandt andet koordinering og oplæring af vores timetjenere, kvalitet, planlægning og god driftsøkonomi.
Omkring 90 % af din tid foregår blandt gæsterne, da du elsker den personlige kontakt og det gode værtskab.
Dine ansvarsområder
Du får en alsidig hverdag, hvor god service, værtskab og overblik går hånd i hånd. Du kommer blandt andet til at arbejde med:
- At give vores gæster en personlig, nærværende og imødekommende service – altid med et smil.
- At koordinere den daglige drift og være med til at sikre, at tingene spiller.
- At oplære, vejlede og motivere vores timetjenere.
- At planlægge og løbende justere vagtplaner.
- At bestille varer, følge op på lager og få forståelse for driftsøkonomien.
- At planlægge og afvikle kulturelle arrangementer og events.
- At stå for opsætning, klargøring og afvikling af konferencer, møder og fester.
- At skabe en varm og afslappet atmosfære for både gæster og kollegaer.
- At bidrage med idéer til, hvordan vi hele tiden kan gøre tingene lidt bedre.
Kort sagt: Du er med til at få både hverdagen og de særlige øjeblikke til at spille – også når der er fart på!
Hvem er du?
Du har en faglig baggrund eller praktisk erfaring fra hotel- og restaurationsbranchen. Du elsker godt værtskab, tager naturligt ansvar og trives med at have mange bolde i luften.
Måske er du allerede den, dine kollegaer går til, når der skal træffes en beslutning, eller når der er ekstra travlt. Måske har du fået smag for at koordinere, oplære nye kollegaer eller tage ansvar for en vagt.
Og måske tænker du, at næste skridt i din karriere kunne være en lederstilling – men at du gerne vil have mere erfaring først.
Så kan Højhuset være et rigtig godt sted at tage det skridt!
Vi sørger for, at du får mulighed for at vokse med opgaverne og udvikle dig i samarbejde med vores nuværende restaurantansvarlige.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Har en relevant faglig baggrund eller erfaring fra hotel- og restaurationsbranchen.
- Har lyst til at udvikle dig fagligt og personligt – måske med en fremtidig lederrolle i tankerne.
- Har interesse for planlægning, personaleansvar og driftsøkonomi – du behøver ikke være ekspert i det hele endnu.
- Kan bevare overblikket og det gode humør, også når tempoet stiger.
- Tager initiativ, arbejder selvstændigt og er god til at samarbejde.
- Har grundlæggende it-færdigheder og er fortrolig med digitale værktøjer.
- Har et naturligt værtskab og sætter en ære i at skabe gode oplevelser for vores gæster.
- Har lyst til at lære fra dig og være med til at gøre dine kollegaer endnu bedre.
Arbejdstiderne varierer og ligger både i dagtimerne, om aftenen, i weekender og på helligdage.
Så drømmer du om et klassisk 8-16-job, er det nok ikke her, du finder det. Til gengæld får du en hverdag, hvor ikke to dage er ens – og hvor du får mulighed for at prøve kræfter med langt mere end den klassiske restaurantdrift.
Hvad tilbyder vi?
Hos Højhuset Kulturhotel bliver du en del af en arbejdsplads, der er lidt ud over det sædvanlige. Her mødes kultur, gastronomi, mennesker og gode oplevelser under samme tag.
Vi tilbyder dig:
- En spændende og anderledes arbejdsplads med masser af liv og variation.
- En stilling med ansvar, selvstændighed og mulighed for at sætte dit eget præg på hverdagen.
- Mulighed for at opbygge praktisk ledelseserfaring med personale, planlægning og drift.
- Tæt sparring med vores nuværende restaurantansvarlige, så du ikke står alene med ansvaret.
- Mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer og styrke dit fundament for en fremtidig lederrolle.
- En hverdag med alt fra kulturelle arrangementer, konferencer og fester.
- Et uformelt og inkluderende arbejdsmiljø med gode kollegaer, plads til forskellighed og masser af godt humør.
Her får du ikke bare et job. Du får mulighed for at bygge videre på din faglighed og tage de første – eller næste – skridt som leder.
Har du lyst til at være med?
Vi leder efter dig, der har hjertet med i dit værtskab, mod på at tage ansvar og lyst til at lære nyt.
Så uanset om du allerede har erfaring som restaurantansvarlig, eller du er faglært og klar til at prøve kræfter med mere ansvar, vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Send din ansøgning og dit CV – måske er det netop dig, vi mangler på Højhuset Kulturhotel!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Brita Laugesen på tlf. 97 12 32 44.
Om Højhuset Kulturhotel
Højhuset er en kategori helt for sig selv.
Som kulturhotel bryder Højhuset med den gængse opfattelse af, hvad et hotel kan byde på. For her er vi det hele. Kulturhus, hotel, selskabsrestaurant, kursus- og eventsted.
Hotellet byder på 58 enkeltværelser, 23 dobbeltværelser og 5 lejligheder. Det hele er nyrenoveret og indrettet i en gennemført 60'er-æstetik med respekt for bygningens historie som tidligere højskole.
Højhuset er kunst, kultur, musik, fællesarrangementer, design og arkitektur. Huset indbyder til fællesskab, hvad enten det er på hotellets etager, i pejsestuen, foredragssalene eller i de hyggelige gårdmiljøer udenfor.
Luksuriøs nøjsomhed, varm gæstfrihed, en uhøjtidelig atmosfære og kompromisløs bæredygtighed er husets bærende værdier.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.