
Salgskonsulenter til Maskinudlejning
Kan du åbne døre, skabe stærke kunderelationer og omsætte muligheder til forretning? Har du erfaring med teknisk salg eller entreprenørbranchen, og motiveres du af at være tæt på kunderne og markedet?
Hos Zeppelin Rental Danmark søger vi energiske og resultatskabende salgskonsulenter til vores afdelinger i Aarhus, Middelfart og på Sjælland, som skal være med til at styrke og udvikle vores position inden for maskin- og materieludlejning.
Vi leder efter sælgere med gennemslagskraft, kommercielt mindset og lysten til at skabe vækst.
Din rolle
Du får ansvaret for salg og udlejning af vores omfattende maskin- og materielprogram, herunder blandt andet gravemaskiner, læssemaskiner, lifte, teleskoplæssere og øvrigt entreprenørmateriel.
Du bliver kundernes foretrukne sparringspartner og får stor indflydelse på udviklingen af din kundeportefølje.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Opsøgende salg til nye og eksisterende kunder
- Identificering af nye forretningsmuligheder
- Tilbudsberegning og udarbejdelse af samhandelsaftaler
- Kundepræsentationer og produktdemonstrationer
- Opfølgning på projekter og udlejningsaftaler
- Udvikling af langsigtede kunderelationer
Du bliver en del af et professionelt salgsteam, hvor ambitioner, faglighed og samarbejde går hånd i hånd.
Om dig
Du er en dygtig sælger, som motiveres af at skabe resultater. Du arbejder struktureret, er vedholdende og har stærke relationelle kompetencer.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med opsøgende B2B-salg
- Har teknisk forståelse eller kendskab til entreprenørbranchen
- Er kommercielt stærk og kan se værdien i kundernes forretning
- Trives med et højt aktivitetsniveau og mange kundekontakter
- Har en professionel og troværdig fremtoning
- Er resultatorienteret og drives af at nå dine mål
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne resultater
Det er en fordel, hvis du:
- Har erfaring fra udlejningsbranchen, byggebranchen eller teknisk salg
- Kan kommunikere på engelsk
- Har erfaring med Microsoft Office, AX eller tilsvarende systemer
Vi tilbyder
- En central rolle i en vækstorienteret virksomhed
- Attraktiv lønpakke med pension, sundhedsordning, tandforsikring og firmabil
- Stor frihed under ansvar
- Et stærkt kollegialt fællesskab og høj faglighed
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
Hvis du er typen, der ser muligheder frem for begrænsninger, og som motiveres af at skabe resultater gennem stærke relationer og professionelt salg, så ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Administrerende Direktør Lasse Ludvigsen på mail lasse.ludvigsen@zeppelin.com.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi behandler ansøgninger løbende og indkalder til samtaler i takt med, at de modtages.
Hvem er vi?
Zeppelin Rental Danmark er blandt Danmarks førende udlejningsvirksomheder inden for byggepladsindretning, skure, containere, entreprenørmateriel, og lifte. Med mere end 170 engagerede medarbejdere arbejder vi hver dag for at levere branchens bedste service, de bedste løsninger og den højeste kvalitet til fordel for vores kunder.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.