Field Technician/servicetekniker til Hvidovre – med el-teknisk baggrund

Er du elektriker, automatikmekaniker, elektromekaniker eller har du en anden el-teknisk uddannelse? Og vil du have en selvstændig og varieret hverdag ude hos kunderne – med et stærkt team i ryggen?

Max Fodgaard A/S er Danmarks førende leverandør af kraner, taljer, løftegrej og eksplosionssikret udstyr. Vi vokser, og derfor søger vi nye udekørende serviceteknikere (Field Technicians) til vores serviceafdeling i Hvidovre.

Dit nye job

Som Field Technician bliver du en del af et erfarent serviceteam, hvor sammenholdet er stærkt, og hvor vi hjælper hinanden. Din base er i Hvidovre, men du kører direkte ud hjemmefra i din firmabil, og dagens opgaver ligger klar på din PC fra servicekontoret. Din hverdag byder bl.a. på:

  • Fejlfinding, reparation, service, vedligehold og montage af kraner, taljer og løftegrej – primært indendørskraner
  • Elektrisk fejlfinding på styringer, el-tavler og automatik
  • Akutte opgaver, som du håndterer effektivt, inden du vender tilbage til dagens planlagte opgaver
  • Rådgivning af kunderne – opdager du fx en slidt del, der snart bør skiftes, anbefaler du den bedste løsning og formidler kontakten til vores sælgere
  • Større opgaver sammen med 2-3 kolleger samt faglig sparring og kurser på tværs af teamet

Du er vores ansigt udadtil hos kunderne, og du får et stort medansvar for at planlægge din dag og løse opgaverne selvstændigt.

Derfor skal du vælge Max Fodgaard A/S

Vores kunder spænder bredt – fra fabrikker og medicinalvirksomheder til værksteder – så ingen dage er ens. Vi har en flad organisation, hvor dine kolleger altid står klar med kyndig sparring.

Hos os får du:

  • Firmabil, værktøj, tablet og telefon
  • En god lønpakke inkl. pension og sundhedsforsikring
  • Løn fra du sætter dig i bilen om morgenen, til du parkerer derhjemme igen
  • Mulighed for at vælge mellem afspadsering eller udbetaling af timer over 37
  • Grundig oplæring i vores produkter og løsninger samt certificering og løbende kurser
  • Et stærkt fællesskab med 70 kolleger fordelt på Sjælland, Jylland og Fyn

Hvem er du?

  • Du er uddannet elektriker, automatikmekaniker, elektromekaniker eller har en anden el-teknisk baggrund
  • Du har god elektrisk/elektronisk forståelse og kan læse diagrammer
  • Du er serviceminded, sætter kunden i centrum og er god til at skabe relationer
  • Du er selvstændig, løsningsorienteret og tager ansvar for opgaven
  • Erfaring med kraner eller som udekørende tekniker er ikke et krav – vi sørger for oplæring
  • Har du truckcertifikat, er det et plus – ellers hjælper vi dig med det
  • Du har kørekort B og kan fremvise ren straffeattest

Der kan forekomme tilkald til akutte reparationer uden for almindelig arbejdstid.

Klar til at blive en del af holdet?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Bøgild på tlf. 40779443.

Send din ansøgning og CV jbb@fodgaard.dk – gerne hurtigst muligt . Vi holder samtaler løbende.

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den rette kandidat.

Din ansøgning behøver ikke være lang – vi vil hellere have en god dialog og finde ud af, om vi er det rette match.

Vi glæder os til at høre fra dig!