
Sygeforsikringen "danmark" søger it-konsulent
Vil du være med til at sikre stabile it-løsninger og en professionel it-support i et medlemsejet forsikringsselskab? Motiveres du af at hjælpe kolleger, løse tekniske udfordringer og bidrage til en sikker og velfungerende it-drift? Så er du måske vores nye it-konsulent i Sygeforsikringen "danmark".
Sygeforsikringen "danmark" er et forsikringsselskab, hvor omdømme, medlemstilfredshed og medarbejdertrivsel er i top. Vores hovedkontor ligger centralt i København K, og du vil i rollen som it-konsulent blive en del af IT Systemafdelingen, der består af engagerede medarbejdere i 3 teams, der alle arbejder med forskellige aspekter af it.
Hvem er vi?
"danmark" er ejet af de 2,8 mio. medlemmer, hvilket svarer til, at næsten halvdelen af danskerne er medlemmer og medejere af "danmark". Det gør os til Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab målt på antallet af medlemmer. Vi har ca. 180 engagerede medarbejdere fordelt på 8 forskellige lokationer rundt om i landet. "danmark" giver tilskud til tandbehandling, medicin, briller, fysioterapi og meget mere. "danmark"s medlemmer har desuden mulighed for at supplere med en række tilvalgsforsikringer som fx rejse- og børneforsikringer.
Stillingen
Du bliver en del af vores IT PC-team på 5 medarbejdere, der har ansvaret for den daglige support og drift i hele organisationen. Derudover bidrager teamet til udvikling og optimering af vores it-område, så vi fortsat kan være en stabil og moderne, digital arbejdsplads.
Du vil blandt andet arbejde med:
- drift og vedligeholdelse af vores Microsoft Windows-miljøer
- support og administration af TRIO telefoni, MS-teams og Cisco Meraki
- support af Windows klient/server, Office 365 og Microsoft Azure
- fejlsøgning og håndtering af forskellige it-henvendelser
- teknisk videndeling og sparring i teamet
Du vil i rollen få en bred kontaktflade rundt i organisationen, og du vil også have dialog med eksterne leverandører.
Om dig
Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende teknisk orienteret stilling, hvor du har arbejdet med løbende support, driftsopgaver og it-projekter.
For at lykkes i rollen som it-konsulent i "danmark" skal du have en god teknisk indsigt og erfaring indenfor it-området. Derudover skal du kunne arbejde struktureret og bevare overblikket over både løbende driftsopgaver og øvrige henvendelser.
Vi forventer, at du
- har erfaring med support og drift af it-løsninger
- trives med at yde god service og finde løsninger på både små og store it-udfordringer
- arbejder struktureret og tager ansvar for at følge opgaver til dørs
- kommunikerer professionelt og skaber gode relationer til kolleger og samarbejdspartnere.
- bidrager aktivt til udviklingen og optimeringen af it-området og arbejdsprocesserne
- har forståelse for it-sikkerhed og betydningen heraf i arbejdet med it
Vi tilbyder bandt andet
- en attraktiv, værdibaseret arbejdsplads med høj medarbejdertilfredshed
- god mulighed for faglig udvikling og sparring med dygtige kolleger
- løn og pension, som matcher dine kvalifikationer
- gode forhold når det gælder ferie/fridage
- uhøjtideligt og fagligt engageret arbejdsmiljø
- sundhedsordning
- ulykkes- og tandforsikring
Er du interesseret i stillingen?
Vil du være en del af "danmark", og har du de kvalifikationer, som vi efterlyser, så send din ansøgning senest den 8. november 2026. Vi holder løbende samtaler og lukker opslaget, når den rette kandidat er fundet.
Vi ønsker at besætte stillingen per 1. februar 2027.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CIO Claus Nørr Lorenzen på telefon 33 46 22 88.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.