Vi har travlt og søger en bygningskonstruktør til vores tegnestue

Med udsigt til flere kommende byggeprojekter og mange igangværende projekter har vi travlt hos Murerfirmaet Peter Juul og søger derfor en erfaren og fagligt stærk bygningskonstruktør til vores tegnestue i vores byggefirma.

Som bygningskonstruktør hos os får du en central rolle i projekternes planlægnings- og projekteringsfase og du kommer til at arbejde med projekter inden for bolig-, erhvervs- og institutionsbyggeri samt nybygning og renoveringer primært i Nordjylland. Du bliver en del af et stærkt team både på kontoret og ude på byggepladserne – herunder 1 projektchef, 5 projektledere og 2 beregnere.

Vores primære kundegrupper er projekter for det professionelle marked samt større og mindre byggeopgaver for private og offentlige kunder. Med et stærkt netværk af fagfolk internt og eksterne samarbejdspartnere sikrer vi at tænke alle håndværk sammen fra start.

Er du en dygtig bygningskonstruktør med sans for detaljer, overblik og gode samarbejdsevner og vil du arbejde med spændende byggeprojekter fra idé til færdigt byggeri? Og trives du med ansvar og frihed i hverdagen? Så er det måske dig, vi søger.

Dine opgaver

  • Tegningsarbejde i AutoCAD eller Revit
  • Udarbejdelse af myndighedsprojekter
  • Udarbejdelse af arbejdsgrundlag for egne arbejder
  • Indhentning af priser fra eksterne leverandører
  • Kvalitetssikring

Om dig

  • Minimum 5 års erfaring
  • Uddannet bygningskonstruktør eller lignende
  • Struktureret og ansvarsbevidst
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Kan arbejde struktureret og holde overblik
  • Er fleksibel og serviceminded
  • Kendskab til opmåling med GPS-udstyr en fordel men ikke et krav

Vi tilbyder

  • Stor grad af selvstændighed og indflydelse
  • En uformel arbejdsplads med korte beslutningsveje
  • Attraktive løn- og ansættelsesvilkår inkl. pension og sundhedsordning
  • Rig mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Gode kolleger med lignende stillinger og dermed gode muligheder for sparring og støtte
  • 37-timers arbejdsuge
  • Løn efter kvalifikationer og erfaring Domicil: Løkkenvej 216, Brønderslev

Hos Murerfirmaet Peter Juul udfører vi byggeri med omtanke og det har vi 25 års erfaring med. Vi er 65 ansatte. Vores fokus er på godt håndværk, ordentlighed og tilfredse kunder.

Kontakt

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Peter Juul på 22 25 49 76 eller projektchef Thomas Jensen på 40 41 81 80

Send din ansøgning allerede i dag

Send din ansøgning samt CV til pj@pjas.dk – vi holder samtaler løbende - tiltrædelse snarest muligt.