
Økonomi- og administrationsmedarbejder
Er du god til tal og til at skabe overblik? Hos Farmfood A/S søger vi en økonomi- og administrationsmedarbejder, der vil være med til at få den daglige drift til at fungere.
Du får opgaver inden for bogføring, økonomi og administration og samarbejder med kolleger på tværs af organisationen. Vi er et uformelt team, hvor vi hjælper hinanden og deler viden. Du får ansvar for dine opgaver og mulighed for at udvikle dig i jobbet.
Dine arbejdsopgaver
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
- Løbende bogføring, konto- og bankafstemning samt momsafstemning
- Fakturering og debitor- og kreditoropfølgning
- Afløsning i forbindelse med lønkørsel
- Udvikling og kvalitetssikring af økonomiske arbejdsgange
- Materiale til bestyrelsen og præsentationer i Microsoft PowerPoint til møder og projekter
- Assistance ved den årlige revision og deltagelse i økonomirelaterede projekter
- Øvrige opgaver inden for økonomi og administration
Hvem er du?
Du har en relevant baggrund inden for økonomi og administration. Du kan være nyuddannet eller have erfaring fra en lignende stilling. Det vigtigste er, at du har økonomisk forståelse, tager ansvar og har lyst til at lære.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med:
- Bogholderi
- Microsoft Dynamics 365 Business Central og Continia Payment
- Microsoft Excel
- Microsoft PowerPoint og præsentation af data på en enkel og visuelt stærk måde
Du arbejder struktureret og omhyggeligt, kan arbejde selvstændigt og følger opgaver, aftaler og deadlines til dørs. Du har gode digitale kompetencer og lærer gerne nye systemer og arbejdsgange. Du behøver ikke kunne det hele fra dag ét.
Det tilbyder vi
Hos Farmfood A/S får du en varieret arbejdsdag med ansvar, kontakt til kolleger og frihed til at planlægge dit arbejde.
- Grundig oplæring og løbende faglig sparring
- Gode kolleger og en uformel omgangstone
- Stor indflydelse på dit eget arbejde og høj grad af fleksibilitet
- Mulighed for at udvikle dine faglige og digitale kompetencer
- Løn og ansættelsesvilkår efter aftale
Ansøgning
Send din ansøgning og dit CV via QuickApply-knappen "Ansøg".
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sten Faber, CFO på telefon 2723 0658.
Ansøgningsfrist: 10. november
Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.
Arbejdssted: Farmfood A/S, Løgstør
Om Farmfood A/S
Farmfood A/S har siden 2003 arbejdet med at udnytte biprodukter fra kyllingeindustrien, som ikke kan anvendes til menneskeføde, bedst muligt. Hvert år forædles cirka 160.000 ton biprodukter fra Danmark, Norge og Sverige på virksomhedens moderne fabrik i Løgstør.
Gennem en skånsom og kontrolleret proces omdannes biprodukterne blandt andet til proteinpulver og fedt. Produkterne anvendes som ingredienser i foder, petfood og aquafeed samt til produktion af biodiesel. Råvarer i kategori 2 højtryksteriliseres, hvorefter fedtet anvendes til biodiesel, mens restproduktet anvendes til produktion af biogas.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.