
Administrativ medarbejder / PA til ambitiøs global Executive Search virksomhed i hjertet af Aarhus
Vi har travlt – derfor søger vi en engageret og ansvarsfuld sekretær / PA til vores kontor i Aarhus til at supplere vores stærke administrative funktion. Din arbejdstid vil være ca. 20 timer om ugen og består af en bred vifte af opgaver i et internationalt miljø midt i Latinerkvarteret.
Om os
Boyden World Corporation er en af de globalt førende virksomheder inden for toplederrekruttering (bestyrelse og C-level) og Leadership Consulting med 75 kontorer i 45 lande. I Danmark har vi kontorer i det centrale Aarhus og i København, hvorfra vi løser opgaver for nogle af landets mest vækstorienterede og succesfulde virksomheder i en bred vifte af brancher nationalt og internationalt. Se mere på www.boyden.com.
Vores kontor er præget af høj professionalisme, diskretion og en stærk teamånd – og vi sætter en ære i at levere service på absolut topniveau.
Rollen og arbejdsopgaver
Som en del af et stærk administrativt team søger vi en erfaren sekretær/PA til at understøtte den daglige drift på kontoret i Aarhus. Rollen kræver en person, som er fleksibel og tager ansvar for opgaverne ved at følge dem sikkert til dørs i høj kvalitet – også når prioriteringerne ændrer sig i løbet af dagen.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Korrekturlæsning og sproglig kvalitetssikring af blandt andet stillingsprofiler, statusrapporter, cases og referencedokumenter.
- Korrekturlæsning på dansk og engelsk.
- Udarbejdelse af kundemateriale, præsentationsmateriale mv.
- Mindre administrative opgaver for partnere, konsulenter og det øvrige team.
- Modtagelse af kunder, kandidater og øvrige gæster.
- Praktisk støtte ved møder og kundearrangementer inkl. klargøring af mødelokaler mv.
- Diverse øvrige praktiske og administrative opgaver, som naturligt knytter sig til kontorets drift.
Din baggrund
Du har en stærk faglig ballast og erfaring inden for de beskrevne opgaver og ikke mindst en udtalt kvalitetssans. Som person er du desuden:
- Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke vigtig – det kan være, at du er engelsk korrespondent, PA, advokatsekretær el. lign.
- Ansvarsbevidst, engageret og tillidsvækkende med en naturlig forståelse for et professionelt miljø med høje kvalitetskrav.
- Arbejder selvstændigt og tager initiativ.
- Trives med en bred opgaveportefølje, hvor praktiske og administrative opgaver har lige stor betydning.
- En stærk praktisk sans, ordenssans og blik for de detaljer, der får hverdagen til at fungere.
Vi lægger desuden vægt på, at du har:
- Relevant erfaring fra en professionel service- eller vidensvirksomhed, eksempelvis et advokatkontor, revisionshus, konsulenthus eller en tilsvarende organisation.
- Dansk- og engelskkundskaber på et meget højt niveau ved korrekturlæsning og kvalitetssikring af dokumenter.
- Rutineret bruger af Microsoft 365, især Word og PowerPoint. Har du flair og forståelse for brugen af forskellige AI-værktøjer vil det være et plus.
- Vant til at arbejde struktureret og bevare overblikket på tværs af forskellige opgavetyper – også når der er flere bolde i luften.
- Er serviceminded og finder det naturligt at tage imod gæster med et smil.
Arbejdstid
Arbejdstiden vil være ca. 20 timer per uge fra kontorets åbningstid kl. 8.30 fordelt på 4-5 dage, idet vi håber, du er fleksibel, når behovet ændrer sig i forhold til opgaver, mødeaktivitet mv.
Vi tilbyder
Et spændende og varieret job i professionelle og eksklusive rammer midt i Aarhus. Du bliver en del af et team med meget engagerede og vidende kollegaer, som alle har en stor nysgerrighed for mennesker og vores kunders strategi, forretning, ledelser mv. Vores arbejdsmiljø er uformelt, men professionelt med korte beslutningsveje og tæt samarbejde.
Send din ansøgning og dit CV til hharbo@boyden.com hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.