
Fagligt ansvarlig VVS-installatør: Vær med til at bygge A-holdet fra bunden
Hos Bodil Energi gør vi grøn energi nemt for danske boligejere og virksomheder. Vi vokser hurtigt, og nu tager vi det næste store skridt: Vi bygger vores egen installationsafdeling op fra bunden. Første hold består af dig og Adam, vores autoriserede elektriker. Derfra vokser vi, og vi leder efter dig, der vil stå i spidsen for det.
Hvorfor Bodil, når der er kunder nok derude?
Det ved vi godt. Som dygtig VVS'er kan du få arbejde alle steder, og mange vælger at køre selv. Men selvstændig betyder også tilbud, der aldrig bliver til noget, kunder der ikke betaler, aftener med fakturaer, jagt på materialer og en kalender, der enten er overbooket eller tom.
Hos os har vi fjernet alt det, så du kan bruge dine timer på det, du er bedst til og bedst kan lide: håndværket.
- Ingen salg og ingen tilbud. Kunden har skrevet under, før du kommer.
- Ingen projektering i bilen. Varmetabsberegning, valg af varmepumpe og placering er lavet, og besigtigelsen med fotos ligger klar i sagen.
- Ingen jagt på materialer. Varmepumpe og hovedkomponenter er pakket og klar.
- Ingen rykkere og ingen kundeservice. Al kontakt med kunden før og efter montagen håndterer vores team.
- En fyldt og planlagt kalender. Du ved, hvor du skal hen i næste uge, og du får løn hver måned, uanset sæson.
Din rolle: Fra første mand til leder af afdelingen
I starten er du og Adam spydspidsen. I kører som fast makkerpar og leverer komplette luft-til-vand installationer på Sjælland: Du står for VVS-delen, Adam for el, og sammen afleverer I et anlæg, kunden er stolt af.
Men det er kun begyndelsen. Fordi det er dig, der bærer vores VVS-autorisation, er du vores faglige anker. I takt med at vi vokser, bliver det din opgave at bygge holdet ud, være med til at ansætte de næste montører og blive leder og mentor for afdelingen. Du bestemmer ikke kun, hvordan du selv arbejder. Du er med til at bestemme, hvordan et helt team arbejder.
Det kommer du til at lave
- Sætte standarden for en Bodil-installation. Rørføring, hydraulik, idriftsættelse og indregulering, så anlægget kører optimalt fra første dag og kunden får den besparelse, vi har lovet.
- Løse de opgaver, der kræver en fagmand. Hvert hus er forskelligt: gamle oliefyr der skal ud, skjulte rørføringer og centralvarmeanlæg med historie. Det er her, din erfaring gør forskellen.
- Være fagligt ansvarlig. Du bærer Bodils VVS-autorisation og kvalitetsledelsessystem (KLS) og er den, vi spørger, når noget skal gøres rigtigt.
- Sparre med projekteringen. Når virkeligheden hos kunden ser anderledes ud end tegningen, er det din vurdering, vi lytter til, og dine erfaringer gør næste projektering bedre.
- Bygge holdet. Når vi ansætter, er du med til at vælge og oplære dine nye kolleger.
- Arbejde med fremtidens energi. Varmepumper i samspil med solceller, batterier og intelligent styring. Du får erfaring med de løsninger, der kommer til at fylde mest i de næste mange år.
Vi forestiller os, at du
- Er autoriseret VVS-installatør, eller erfaren VVS'er med mestererfaring, der er klar til at tage det faglige ansvar.
- Har solid erfaring med luft-til-vand varmepumper, fx Bosch eller Panasonic.
- Er den, andre går til, når noget skal løses ordentligt første gang.
- Kan møde kunderne i øjenhøjde, så de føler sig trygge under hele installationen.
- Har kørekort B.
Det tilbyder vi
- Løn over gennemsnittet. Vi betaler for dine kompetencer og dit drive. Er du bedre end de fleste, kan det aflæses direkte på lønsedlen.
- En karrierevej. Fra første montør til leder af Bodils installationsafdeling.
- Ingen udkørsel om fredagen. Fredag er kontordag med sparring, KLS-opfølgning, social hygge og fredagsbar på vores kontor ved Nørreport.
- Fokus på håndværket. Logistik, administration og kundekontakt er klaret for dig.
- Ordentlige rammer. Servicevogn, godt værktøj og digital sagsstyring, der virker.
- Et godt arbejdsmiljø. Korte beslutningsveje, bordfodbold og dart på kontoret, sommerfest og julefrokost.
Stillingen er på fuldtid med opstart hurtigst muligt.
Er du klar til at bygge A-holdet med os?
Send dit CV eller blot et par linjer om dig selv eller ring på +45 71 74 18 41 for en uforpligtende snak. Vi svarer alle.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.