
Vil du være en del af et specialiseret psykiatrisk team med fleksible arbejdstider? Vi søger læger og speciallæger
Hos Neuropsykologisk Praksis Aarhus og København søger vi læger og speciallæger inden for både børne- og voksenpsykiatri, der ønsker at indgå i et fagligt stærkt og fleksibelt samarbejde på konsulentbasis. Der er tale om deltid.
Vi tilbyder mulighed for at kombinere spændende psykiatriske opgaver med stor selvstændighed, frihed til at tilrettelægge dit arbejdsliv – hvad enten du ønsker få eller mange timer, og hvor du kan fordybe dig fagligt, få større indflydelse på din hverdag og samtidig have plads til livet uden for arbejdet.
Patientgruppen omfatter skolebørn, unge og voksne, som i overvejende moderat grad, og i nogle tilfælde høj grad, oplever funktionsnedsættelse grundet psykiatriske symptomer/diagnoser, oftest drejer det sig om ADHD/ADD, autisme, angst og depression.
Høj faglighed og højt til loftet
Vi har hovedafdeling i Aarhus C og en afdeling i Kbh. K. Vi arbejder med psykiatrisk udredning, VISO-opgaver, supervision og undervisning samt behandling. Vi er en tværfaglig psykiatrisk og neuropsykologisk klinik.
Vi søger både læger med en speciallægeuddannelse i psykiatri og i børnepsykiatri, eller undervejs i uddannelse, eller læger med erfaringer og interesse for det psykiatriske område.
Hos NP bliver du en del af et specialiseret, tværfagligt miljø med høj faglighed, spændende opgaver og dygtige kolleger. Her er plads til selvstændighed og faglig fordybelse. Vi har en flad hierarkisk struktur og en organisation, som reagerer hurtigt og omsætter på de faktorer vi finder hensigtsmæssige. Vores tone er ligefrem og altid støttende ift. vores fælles arbejde.
Vi vil tilpasse og anvende dine erfaringer og kompetencer i samspil med det tværfaglige team, og opgaver kan bl.a. være supervision af psykologer, som udreder for psykiatriske lidelser, diagnostik, medicinsk behandling og tværfaglig sparring. Vi sikrer faglig supervision til dig den anden vej rundt også. Hvis du er interesseret i terapiforløb, kan dette også komme i stand.
Dit arbejdsliv
Vi stiller høje krav til fagligheden. Til gengæld tilbyder vi rammer, der giver dig mulighed for at bruge den.
Hos NP får du:
- Stor frihed og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af din arbejdsdag.
- Høj faglighed og tæt samarbejde med erfarne kliniske psykologer, specialpsykologer og læger/speciallæger.
- Spændende og meningsfulde opgaver med mulighed for faglig udvikling.
- Plads til livet – uanset om du ønsker få eller mange timer.
Vi tror på frihed under ansvar og på, at mennesker arbejder bedst, når de har indflydelse på deres eget arbejdsliv.
Vores konsulentmodel giver mulighed for en fleksibel tilknytning, som kan tilpasses både dine faglige ambitioner, din livssituation og eventuelle øvrige arbejdsopgaver.
Du behøver ikke være aktivt jobsøgende. Måske er du blot nysgerrig efter at høre, hvordan dit arbejdsliv også kan se ud.
Vi inviterer gerne til en uforpligtende og fortrolig samtale.
Ansøgningsfrist: Vi ser løbende ansøgningerne igennem. Send CV og ansøgning til nedenstående mail.
Kontakt
Lona Bjerre Andersen
Chefpsykolog og indehaver
Telefon: 53604046
E-mail: lona@neuropsykologiskpraksis.dk