Empano søger speciallæger i Børne- og Ungdomspsykiatri til vores Team i Aarhus, Odense, Roskilde, Kolding og København.

Drømmer du om et job, hvor du får mulighed for at gøre en forskel for børn med psykiske udfordringer, udvikle din faglighed og samtidig være en del af et stærkt kollegialt fællesskab? Så er det måske dig, vi leder efter!

Bliv en del af teamet

Du bliver en del af et stærkt tværfagligt team bestående af speciallæger, psykologer og sygeplejersker, der sammen arbejder med udredning, diagnostik og behandling af børn og unge der overvejende har en opmærksomhedsforstyrrelse og/eller autisme.

Om stillingen

  • Afklarende samtaler og indledende vurderinger
  • Udredningsforløb i tæt samarbejde med klinikkens psykologer og øvrige psykiatere
  • Behandlingsforløb, som du selv tilrettelægger

Om Empano

Empano er etableret i 2017 og har i dag fem lokationer i København, Roskilde, Aarhus, Odense og Kolding. Vi beskæftiger ca. 60 medarbejdere på både deltid og fuldtid. Vores kunder er forsikringsselskaber, kommuner, regioner og private.

Vi arbejder tværfagligt og altid med patienten og de pårørende i centrum. Vi tager rollen som tovholder alvorligt for at sikre smidige og effektive forløb. Det er afgørende for os, at vores patienter ses af de samme behandlere, og at forløbene planlægges i tæt samarbejde.

Det praktiske

  • Arbejdssted: Aarhus, Odense, Roskilde, Kolding eller København (med fast fremmøde i klinikken).
  • Ansættelsesform: Vi tilbyder både fuldtid (37 timer) og deltid. Angiv meget gerne dit ønske til timetal i ansøgningen og ønske om ansættelsessted.
  • Ansøgningsfrist: 6. november – vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Vil du høre mere?

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe til direktør Camilla Stokholm Bjørkmann på tlf. 30 76 37 77 eller sende en mail på csb@empano.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.