
Souschef til "Værtens bedste Sportscafe"
Vi arbejder lige nu benhårdt på at udvikle vores cafe til "Værtens bedste Sportscafe" og leder i den forbindelse efter dig, der med et smil om læben og et glimt i øjet, gerne vil med på den rejse.
Er du udviklingsorienteret med fokus på den gode cafedrift, god til personaleledelse -pleje og personaleudvikling, har du et stort servicegen, ordentlighed er et nøgleord for dig og ser du en stor sport i at spille andre gode, ja så er det måske dig, vi leder efter.
Om stillingen
Vi søger en erfaren selvstændig og engageret kollega, der kan og vil gå forrest i forhold til at løfte caféen sammen med vores afdelingsleder og det øvrige team. Stillingen er alsidig, og du vil få både driftsopgaver i køkkenet og mulighed for at bidrage til udviklingen af caféens koncepter og arbejdsgange.
Hos os er gæsten altid i centrum, og vi tror på, at et smil, god forberedelse og struktur i køkkenet er nøglen til den gode gæsteoplevelse og et godt og sundt arbejdsmiljø.
Dine primære opgaver
- Arbejde aktivt i caféen – både i køkkenet og med gæstebetjening.
- Sikre værtens bedste service og nærvær for vores gæster
- Sikre struktur og forberedelse i køkkenet.
- Sikre at caféen altid fremstår knivskarp og indbydende.
- Personaleledelse og uddannelse
- Bidrage til et positivt arbejdsmiljø med et stort smil
- Samarbejde tæt med cafélederen om den daglige drift og udvikling.
Vi forestiller os, at du
- Har en uddannelse inden for restauration, service eller turisme (fx tjener, serviceøkonom eller lignende).
- Har erfaring fra en lignende stilling i café-, restaurant- eller hotelbranchen.
- Trives i en rolle med mange forskellige opgaver og ansvar.
- Gerne har erfaring med personaleledelse og personaleudvikling
- Har kendskab til kassesystemer, fødevarehåndtering og gæsteservice.
- Er fleksibel og trives i et miljø, hvor travlhed og ro veksler med sæsoner og events.
- Møder både gæster og kolleger med energi, engagement og godt humør.
- Kan arbejde både dag, aften og weekender efter vagtplan året rundt. Vi kører med fast vagtrul.
- Har en ”god købmand” i maven.
Vi tilbyder
- En fast stilling på 37 timer ugentligt i et hus fuld af liv, aktivitet og glade gæster.
- Et team med stor diversitet og god energi.
- En arbejdsplads med udviklingsmuligheder – både fagligt og personligt.
- Et job med varierende arbejdsopgaver og ansvar.
Er du klar til næste skridt
Vi vil gerne have din ansøgning senest 27. oktober 2026
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af caféen, Brian Thiim, 60 24 90 59
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Om Skærbækcentret
Skærbækcentret er ”Danmarks hyggeligste feriecenter” – et moderne aktivitets- og kulturhus med 100 feriehuse, Caféen, svømmehal, bowlingbaner, aktivitetshaller, fitnesscenter, Kunstnerhuset, væveri, skydebaner og ikke mindst faciliteter til sport, kurser og konferencer.
Vi er samlet set 80 kollegaer, der spændt venter på at byde vores nye kollega velkommen.
Vi byder årligt mere end 500.000 gæster velkommen – heraf ca. 80.000 overnattende gæster i feriehusene.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.