Salgsassistent søges til ASMUS i Lyngby

- Dametøjsbutik med fokus på kvalitet og god service

ASMUS er en dametøjsbutik på Lyngby Hovedgade, der siden 2010 har tilbudt tøj i høj kvalitet til kvinder i alle aldre. Vi er et lille, erfarent team, som elsker at give vores kunder en personlig og unik oplevelse – og nu søger vi en ny en deltidsmedarbejder til ca. 30 timer om ugen, der kan starte hurtigst muligt.

Gode arbejdstider – god balance

Hos ASMUS lukker vi kl. 18 mandag-fredag og kl. 15 om lørdagen. Vi holder kun åbent to søndage om året i december, og vi har ingen udvidede åbningstider i julen. Det giver en hverdag, der hænger sammen.

Vi søger dig, der

  • Har et solidt kendskab til og erfaring fra tøjbranchen.
  • Har naturlig flair for salg og god service – og tør sige din ærlige mening.
  • Er smilende, udadvendt, har humor og er god til smalltalk.
  • Er mødestabil, fleksibel og har stor ansvarsfølelse.
  • Forstår vigtigheden af at skabe gode kunderelationer og holde butikken indbydende.
  • Taler flydende dansk og har gode engelskkundskaber.

Dine opgaver

  • Personligt salg i butikken med service i høj kvalitet.
  • Daglig drift af butikken der både inkluderer ansvar for åbning, lukning og kasseregnskab.
  • Holde orden i butikken så den altid fremstår ordentlig og indbydende.
  • Udpakning af nye varer og merchandise butikken.

Vi tilbyder

  • En hyggelig arbejdsplads med fokus på kvalitet, service og godt humør.
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for ekstra timer i travle perioder.
  • Fornuftige åbningstider, som giver en god balance i hverdagen.

Er det dig, vi leder efter?

Send en mail med CV, billede og en kort motiveret ansøgning til Peter Asmus på asmus@asmus-lyngby.dk. Mærk mailen med “Ansøgning.” Vi holder samtaler løbende, indtil vi finder den rette.

Har du spørgsmål?

Kontakt Peter Asmus på 26 15 73 70 hverdage mellem 11-17 eller på mail.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt – vi ansætter, når den rette kandidat er fundet.