
Studiemedarbejder med AI-kompetencer og interesse for IT-systemer
Er du studerende og har lyst til at arbejde med, hvordan AI og teknologi kan effektivisere arbejdsprocesser?
Vi søger en IT- og systemsupporter med interesse for teknologi og udvikling. Du får en central rolle i videreudviklingen af systemer, rutiner og digitale løsninger – med særligt fokus på, hvordan kunstig intelligens (AI) kan effektivisere arbejdsprocesser, styrke kvaliteten og skabe nye muligheder.
Om stillingen
Rollen er for dig, der trives med at kombinere praktiske opgaver med udvikling og optimering af systemer og processer. Du får en alsidig rolle, hvor du både håndterer den daglige drift og arbejder med at identificere og implementere digitale løsninger, der gør arbejdet enklere og mere effektivt.
Vores marked og produkter er i konstant udvikling, og du får en central rolle i at omsætte nye behov til konkrete forbedringer gennem automatisering, procesoptimering og digitale værktøjer.
Dine arbejdsopgaver
- Supportere kolleger med system- og datarelaterede opgaver
- Forbedre og automatisere rutiner og arbejdsprocesser
- Bidrage til udvikling og test af nye digitale løsninger
- Udforske og implementere AI-værktøjer for at skabe mere effektive processer
- Sikre god datakvalitet og bidrage til løbende forbedring af systemerne
- Systemansvarlig for vores CRM-system SuperOffice.
Dine kvalifikationer
- Uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau inden for IT, programmering, Data, AI eller lignende er et krav
- Interesse for teknologi, systemer og kunstig intelligens
- Erfaring med digitale værktøjer
- Gode IT-kompetencer og evne til hurtigt at lære nye systemer
- Kendskab til CRM-systemer, f.eks. SuperOffice, er en fordel
Som person er du
- Initiativrig og motiveret af at skabe struktur og forbedringer
- Nysgerrig på teknologi og optaget af at finde smarte løsninger
- Samarbejdsorienteret og serviceminded
- Struktureret, pålidelig og kvalitetsbevidst
Vi tilbyder
Stillingen giver dig mulighed for at arbejde med processer fra start til slut, samtidig med at du får en høj grad af selvstændighed og ansvar.
- Ansættelse i en førende elhandelsvirksomhed
- Arbejde i en spændende branche i konstant udvikling
- God plads til personlig og faglig udvikling
- At blive en del af et stærkt team
- Pension, sundhedssikring og sociale aktiviteter m.m.
- 10-15 timer pr. uge (fleksibelt i forhold til dit studie)
Om Norsk Elkraft Danmark
Norsk Elkraft Danmark A/S er en veletableret virksomhed på det danske elmarked, og er en del af Elkraft AS. Elkraft AS er et norskejet selskab med kontorer i Norge, Finland, Sverige og Danmark. I Danmark er vi 27 ansatte fordelt på vores kontorer i Søborg og i Hasselager. Vi arbejder ud fra værdierne Trygt, Enkelt og Personligt og har stort fokus på den gode kundeoplevelse.
Hos os får kunderne mere end bare strøm – de får også en samarbejdspartner, der arbejder for, at energien bliver brugt så effektivt som muligt.
Ansøgning:
Hvis dette lyder som noget for dig, så send os en kort motiveret ansøgning og dit CV.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Partner, Malene Elm Pedersen på e-mail: map@norskelkraft.dk
Vi ser meget frem til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.