Produktionsmedarbejder til CNC-vandskæring

Vi har brug for flere gode hænder i AB Vandskæring

Vi søger en ny kollega, som har lyst til at arbejde med vores CNC-styrede vandskæringsanlæg i Støvring.

Du behøver ikke at være ekspert i vandskæring fra dag 1. Har du en baggrund som smed, er det bestemt en fordel. Men anden håndværksmæssig erfaring kan også sagtens være relevant.

Om jobbet

Jobbet består blandt andet i at klargøre og overvåge vores moderne vandskæringsanlæg og efterbehandle de færdige emner, når der er behov for det.

Det vigtigste for os er:

✔ At du møder til tiden

✔ At du tager ansvar for dit arbejde

✔ At du ikke er bange for fysisk arbejde

✔ At du er omhyggelig og går op i, at det, vi sender ud ad døren, er i orden

Vi tilbyder

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring.

Lyder det som noget for dig?

Eller kender du én, der kunne passe godt ind hos os?

Så send gerne et CV til Carsten Frederiksen på cf@abvand.dk eller ring på 98 35 03 88.

Vi vil gerne have en ny kollega med ombord snarest muligt.