Konsulent med VVS-baggrund til besigtigelse af VVS-installationer
Er du 100 meter mester i dit fag som VVS´er? – og har du styr på datidens regler samt nuværende gældende reglementer til at vurdere årsagen til en skade eller en ulovlig installation?
Så er det måske DIG, som vi mangler på holdet!
Din nye arbejdsplads
Dansk Boligforsikring A/S specialiserer sig i ejerskifteforsikringer. Siden vores start i 2002 har vi kontinuerligt ekspanderet og besidder i dag en væsentlig markedsandel, så vi nu er ca. 140 medarbejdere.
Vi er en uformel arbejdsplads med høj trivsel, stærkt samarbejde og høj medarbejderanciennitet. Hos os deler vi viden og hjælper hinanden – fordi vi ved, at de bedste resultater skabes i fællesskab.
Vi søger en kollega med erfaring indenfor VVS
Vi søger en konsulent, der bor i Storkøbenhavn til besigtigelse af VVS-sager. Da en stor del af arbejdet foregår på landevejen, er det en nødvendighed, at du har kørekort og trives med tid bag rattet. Du kører fra din egen bopæl og rundt for at besigtige VVS-skader og ulovlige installationer, anmeldt af vores kunder.
På besigtigelsen hos kunden finder du frem til årsagen til skaden samt om anmeldte forhold er ulovlige, hvorefter du leverer en skriftlig faglig vurdering videre til afsluttende skadebehandling hos dine kolleger i skadeafdelingen.
Vi har vores eget interne Akademi, hvor du gennem et skræddersyet introduktionsforløb bliver klædt godt på til rollen. Vores interne Akademi tilbyder også løbende interne kurser, der styrker både dine faglige og personlige kompetencer.
Derudover tilbyder vi:
- Sundhedsforsikring
- Pensionsordning
- Massageordning (når du er på kontoret i Holbæk)
- Firmabil til rådighed til erhvervskørsel
- Stor frihed i jobbet
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Har en VVS-uddannelse
- Har kendskab til lovgivning & fejlfinding indenfor VVS-området
- Har kendskab til forsikringsbranchen (en fordel, men ikke et krav)
- Har erfaring med kundekontakt
- Kommunikerer klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt
- Har et fornuftigt IT-kendskab - en fordel med kendskab til Office-pakken
- Arbejder struktureret, har overblik og er løsningsorienteret
Hos os afhænger din succes først og fremmest af, om du har en naturlig lyst til at fejlsøge og gå i dybden for at finde frem til skadeårsagen og vurdere om forholdene er ulovlige. Derudover motiveres du af faglig dygtiggørelse og af at levere høj kvalitet i dit arbejde, så du altid spiller dine kollegaer bedre.
Vores produkt er komplekst og forandringer er en del af vores hverdag, så en naturlig nysgerrighed og ønske om at lære er væsentlig for din succes hos os.
Videre proces
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Mikkel Sjölin på telefon 54 55 07 36 eller på mail: msj@danskboligforsikring.dk.
Vi håber at høre fra dig senest den 1. november 2026.
Ansættelsesstart er hurtigst muligt – men vi venter gerne på den rette kandidat.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.