Socialkonsulent til barselsvikariat i Fonden VITA – center for socialt arbejde

Fonden VITA søger en alsidig og faglig kompetent socialkonsulent til et barselsvikariat. Socialkonsulenten skal have uddannelsesmæssig baggrund som socialrådgiver samt myndighedserfaring fra en børne- og familieafdeling.

Stillingen er til besættelse til den 1. januar 2027.

Fonden VITA - Center for socialt arbejde, er en organisation, der leverer socialfaglige ydelser til kommuner, særligt i form af botilbud, familieindsatser, samvær, aflastning og andre særligt tilrettelagte ydelser.

Fonden VITA er en uhøjtidelig og fleksibel arbejdsplads. Det er vigtigt for os, at den enkelte medarbejder har et højt fagligt niveau og er engageret i sine arbejdsopgaver.

Vi forventer, at medarbejderne arbejder selvstændigt, fleksibelt og med stor ansvarlighed ind i de konkrete opgaver. Der er altid adgang til at drøfte og få støtte til faglige udfordringer ved vores fagkoordinator samt de øvrige socialkonsulenter, der arbejder med de samme typer af sager. Vi lægger vægt på efteruddannelse og vedligeholdelse af socialkonsulenternes faglige viden og kompetencer. Socialkonsulenterne får supervision ved ekstern supervisor.

Dine opgaver

Vores nye socialkonsulent, der ansættes i børn- og ungeafdelingen søges til fortrinsvist at varetage arbejdsopgaver indenfor:

  • Koordinering af støttepersonsager og samværssager, herunder faglig sparring og drøftelse med de eksterne samværskonsulenter og støttepersoner, matchning af konsulent til den enkelte opgave, udarbejde kontrakter og tilbud til samarbejdspartnere, koordinering af den praktik, der er ved løsning af samværs- og støttepersonssager.
  • Medvirke ved udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelser.
  • Håndtering af timeopgørelser ved lønudbetaling til de eksterne konsulenter.
  • Udarbejdelse af samværsplaner i forbindelse med ændringer anvist af kommunen, herunder samværsplaner i henhold til ledige tider på samværslokationer, samværskonsulenternes tid og anbringelsesstedets tid.
  • Udarbejde og færdiggøre samværsrapporter fra de eksterne samværskonsulenter forud for afsendelse til socialrådgiveren ved kommunen.
  • Ledelse og koordinering af eksterne samværskonsulenter og støttepersoner. Herunder at være den, som de eksternt ansatte ringer til, når de har behov for sparring ind i de enkelte sager, deltagelse i opfølgningsmøder sammen med den eksterne konsulent, koordinering af de eksterne konsulenters supervision/faglige sparringsaftener samt være del af dette.
  • Der er mulighed for selv at tage del i arbejdet, som udfører af VITAs opgaver indenfor f.eks. støttepersonsager, samværssager eller behandlingsopgaver, hvis det rigtige match og interessefelt kommer.

Socialkonsulenten vil blive tilknyttet Fonden VITAs kontor i Lystrup ved Aarhus med mulighed for hjemmearbejde, som socialkonsulenten selv tilrettelægger.

Det praktiske

Arbejdstiden er 30 timer ugentlig. Socialkonsulenten tilrettelægger selv sin arbejdstid, under hensyn til aftalte møder og med hensyntagen til den enkelte opgaves indhold og kompleksitet i tidsrummet kl. 8.00 - kl.15.00 mandag til fredag. Der bør beregnes sen eftermiddag/aften arbejde 4 gange årligt i forbindelse med supervision og faglig sparring for de eksterne konsulenter.

Ansættelsen er betinget af, at den ansatte har kørekort samt stiller egen bil til rådighed. Kørsel honoreres jf. statens takster.

Ansøgningsfristen er mandag den 9. november 2026.

Samtalerne afholdes tirsdag den 17. november 2026.

Ansøgning inkl. dokumentation for relevant uddannelse skal stiles til Fonden VITA – center for socialt arbejde og sendes via linket "Ansøg" .

Direktør Bertil Michael Mahs, 41996921 og faglig koordinator Gitte Holm Poulsen, 28107350, kan kontaktes telefonisk for spørgsmål om stillingen.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.