
Montør til ventilproduktion
Kan du lide afvekslende produktionsarbejde med gode kollegaer?
Hos Vexve A/S / Frese søger vi lige nu montagemedarbejdere til vores ventilproduktion i Slagelse. Dit arbejde gør en forskel. Hver ventil, du er med til at samle, bliver en del af løsninger, der hjælper med at bruge energi mere effektivt. På den måde bidrager din indsats direkte til den globale grønne omstilling.
Om jobbet
Du er med til at samle ventiler i vores produktion, der hjælper med at styre varme og energi, så den bruges bedst muligt. Arbejdet foregår i et moderne produktionsmiljø, hvor du samarbejder tæt med kollegaer, men også selvstændigt følger instrukser samt samlevejledninger. Opgaverne kan efter behov også omfatte arbejde på en nærliggende lokation med tilsvarende montageopgaver afhængigt af produktionens behov og levering af materialer.
Vi søger medarbejdere til følgende stillinger:
- Daghold mandag til fredag. Stillingen er på 37 timer/ugen.
- Aftenhold mandag til torsdag. Stillingen er på 34 timer/ugen.
Lønnen er efter gældende overenskomst for Dansk Industri.
Hvad kan vi tilbyde?
- Varierende montagearbejde i produktionen
- Gode ansættelsesforhold med Pension, Fritvalgsordning på 14%, Sundhedsforsikring, Frugtordning m.m.
- Forskellige sociale arrangementer fordelt over året
- En arbejdsplads med højt humør og stærkt sammenhold
- En startløn uden Fritvalg og pension på 147,02 dkk de første 3 måneder, herefter 153,15 dkk og en slutløn på 161,64 dkk hertil kommer fritvalg (14%) og pension (11%)
Hvem er du?
Det er en fordel, hvis du har erfaring med produktionsarbejde – måske er du endda uddannet industrioperatør. Det vigtigste er dog, at du er en, man kan regne med, en der møder stabilt og bidrager positivt til samarbejdet på holdet.
- Du er omhyggelig og har øje for kvalitet
- Du kan begå dig på dansk i skrift og tale
- Du kan arbejde efter instrukser og samlevejledninger på dansk
- Du kan arbejde selvstændigt – og er samtidig en holdspiller
- Du kan fremvise en ren straffeattest
Er du interesseret?
Send din ansøgning via QuickApply eller kontakt Produktionsleder Christina Krogh på tlf. 31 55 36 62.
Vi søger dig, der kan starte hurtigst muligt og vi afholder derfor samtaler løbende.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.