Marketing & Content manager

Vil du være med til at sætte retningen for marketing og content for to danske boligtekstilbrands?

Gartex A/S søger en Marketing & Content Manager, der får ansvar for at udvikle og drive marketing, content og kommunikation på tværs af vores to brands Gartex og Compliments.

Det er en rolle til dig, der både kan tænke strategisk og få ting til at ske. Du skal kunne se mulighederne, sætte retningen og omsætte idéer til konkret marketing – fra den første tanke til produktion, eksekvering og opfølgning.

Din rolle

Som Marketing & Content Manager refererer du direkte til vores kommercielle direktør og bliver den daglige drivkraft på marketingområdet. Du får et stort selvstændigt ansvar for at udvikle og drive marketing, content og kommunikation for begge brands – i tæt samarbejde med salg, design og ledelse.

Din opgave bliver at gøre Gartex og Compliments mere synlige, relevante og attraktive – både i Danmark og på vores internationale markeder. Du skal kunne bevæge dig mellem B2B og B2C og forstår, at vores marketingindsats både skal styrke brandet hos slutkunden og skabe værdi for vores forhandlere, agenter og distributører.

Du får stor indflydelse på udviklingen af vores marketingfunktion, arbejdsmetoder og digitale tilstedeværelse.

Dine primære opgaver

  • udvikle og drive vores marketing årshjul, kampagner og aktiviteter.
  • sætte retning for vores kommunikation og visuelle universer på tværs af brands.
  • udvikle og producere content til sociale medier, websites, nyhedsbreve og øvrige kanaler.
  • udvikle og vedligeholde vores websites og webshops – både B2B og B2C.
  • planlægge og eksekvere kollektions- og produktlanceringer.
  • arbejde med PR, presse og relevante samarbejder.
  • udvikle marketingmateriale og content til forhandlere, agenter og distributører.
  • planlægge og deltage aktivt i fotooptagelser, messer, events og øvrige marketingaktiviteter.
  • følge op på marketingindsatser og bruge data og kundeadfærd til at optimere vores aktiviteter.
  • udforske og tage nye digitale værktøjer og AI i brug, når det kan gøre vores marketing bedre eller mere effektiv.

Vi leder efter dig, der

  • trives med hele processen fra idé > plan > produktion > eksekvering > opfølgning.
  • tager ansvar og har lyst til selv at drive dine projekter fra start til slut.
  • kan prioritere, træffe beslutninger og holde overblikket, når der er mange bolde i luften.
  • har en stærk kommerciel forståelse og kan se sammenhængen mellem afdelingerne.
  • har erfaring med både B2B- og B2C-marketing.
  • forstår hvordan stærke brands bygges gennem relevant content, tydelig positionering og konsekvent kommunikation.
  • har et stærkt visuelt blik og gerne erfaring fra livsstilsbranchen.
  • skriver sikkert og levende på dansk og engelsk.
  • er fortrolig med relevante digitale værktøjer inden for AI og har kendskab til Adobe Creative, Shopify, Meta Business, Klaviyo og Google Analytics & Ads

Lyder det som dig?

Så send din ansøgning og CV til Claus Hvid Bjerre, kommerciel direktør via ansøgningsknappen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Claus på 50 60 91 02.

Vi indkalder løbende til samtaler.


Gartex A/S er en dansk virksomhed med mere end 25 års erfaring inden for boligtekstiler. Gennem vores to brands, Gartex og Compliments, arbejder vi med udvikling, design og markedsføring af gardinkollektioner samt boligtekstiler til hele hjemmet – altid med fokus på kvalitet, æstetik og funktionalitet.

Vi samarbejder med nøje udvalgte europæiske producenter og har gennem årene opbygget stærke relationer. Vi står på et solidt fundament af erfaring og ser ind i en spændende fremtid med en ambitiøs vækststrategi på såvel nuværende som nye markeder.

Gartex er en mindre organisation med en flad struktur, tæt samarbejde og kort vej fra idé til handling.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.