Lygten Vuggestue søger pædagog

  • Høj normering ✅
  • Ugentlig forberedelsestid ✅
  • Lille institution ✅
  • Glade medarbejdere ✅
  • Stærkt kollegialt fællesskab ✅

Vi tror på, at glade medarbejdere skaber glade børn. Derfor har vi skabt en institution, hvor der er styr på tingene, så medarbejderne kan bruge deres energi på det, vi er her for – børnene.

Vi er en lille vuggestue med plads til 15 børn. Denne størrelse giver rolige omgivelser og mulighed for sjove projekter med børnene. Derfor mener vi også, at dagligdagen skal være planlagt og velovervejet, og af den grund får alle medarbejdere ugentligt forberedelsestid, så vi sammen kan skabe et godt miljø for børnene.

Vi ved, at pædagoger ofte løber alt for stærkt. Derfor er det vigtigt at sige, at der, i Lygten Vuggestuen, er en høj normering, så man har fornemmelsen af at magte den opgave, der ligger foran en.

Ovenstående er med til at skabe en hverdag, der for pædagoger såvel som for børnene er fyldt med overskud. Derudover vil man som medarbejder på Lygten indgå i et større kollegialt fællesskab, da der både er børnehave, skole og SFO knyttet til stedet. Udover vuggestuens månedlige personalemøder, har hele Lygten pædagogiske møder, så vi alle udvikler os pædagogisk i fællesskab med hinanden. Samtidig er der flere personalearrangementer fordelt over året, hvor vi nyder hinandens fællesskab. Bl.a. tager vi ud og rejser 1 gang om året. Som en del af teamet vil du indgå i et stærkt kollegialt fællesskab, hvor der er stor samhørighed og højt humør.

Hvis du har erfaring med eller interesse for sprogområdet, er det en fordel.

Skriv til daginstitutionsleder, Carina på can@lygtenskole.dk eller ring til kontoret på tlf. 3531 0300, hvis du er interesseret eller vil høre mere!

Ansøgningsfrist er 23. december 2026. Send din ansøgning via linket "Ansøg".

Vi glæder os til at høre fra dig!


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.