
Arbejdsmiljøkonsulent
Arbejdsmiljøet betyder meget for vores medlemmer i Dansk Metal og nu mangler vi en arbejdsmiljøkonsulent, som både skal være med til at understøtte arbejdsmiljøindsatsen blandt vores afdelinger, styrke vores arbejdsmiljørepræsentanter, og deltage i den politiske interessevaretagelse.
Om os
Stillingen er placeret i Dansk Metals Miljø- og arbejdsskadesekretariat i Forbundshuset på Molestien i København.
Vi er 13 medarbejdere, som arbejder med arbejdsmiljø og arbejdsskadesager. På arbejdsmiljøområdet arbejder vi for at sikre et sikkert, sundt og værdigt arbejdsmiljø for medlemmerne af Dansk Metal.
Om jobbet
Vores vision er, at ingen må blive syge af at gå på arbejde. Vi arbejder meget med forebyggelse og vi arbejder konstruktivt sammen med relevante organisationer og de politiske partier på Christiansborg. Du har stor indflydelse på udviklingen af arbejdsmiljøpolitikken i Dansk Metal.
Dine opgaver
- Rådgive afdelinger, tillidsvalgte og de øvrige sekretariater i Forbundshuset i arbejdsmiljøspørgsmål
- Deltage i fagretlig behandling af arbejdsmiljøspørgsmål
- Repræsentere Dansk Metal i regelarbejde på arbejdsmiljøområdet
- Partssamarbejde bl.a. i BFA-regi
- Samarbejde med andre arbejdsmiljøaktører som FH, NFA og Arbejdstilsynet
- Deltage i uddannelse af tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter
- Deltage i planlægning og afvikling af kurser, informationsmøder, konferencer og workshops
- Medlemsrettet kommunikation om arbejdsmiljø – herunder udarbejdelse af arbejdsmiljøvejledninger
- Udarbejde policy-papirer og høringssvar
- Politisk interessevaretagelse
Din profil
- Du har et indgående kendskab til arbejdsmiljøområdet
- Du har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation
- Du har erfaring med at understøtte arbejdsmiljøarbejdet på virksomheder
- Du har analytiske evner og kan omsætte forskningsresultater og politiske initiativer til anvendelig viden og handlinger for medlemmerne
- Du har gode formidlings- og forhandlingsevner
- Du skal have kørekort og kunne stille egen bil til rådighed
Vi tilbyder
Hos Dansk Metal bliver du en del af en stærk organisation, der kender medlemmernes fag og hverdag. Vi tilbyder fagligt spændende opgaver, et godt fagligt miljø og et stærkt kollegialt fællesskab. Du får en vigtig rolle i arbejdet med at sikre medlemmerne et godt og sikkert arbejdsmiljø.
Ansøgning
Lyder stillingen som noget for dig, så hører vi meget gerne fra dig. Send din ansøgning og dit CV til ansoegning@danskmetal.dk. Vi skal senest have din ansøgning 1. november 2026. Hvis du vil høre nærmere om jobbet, kan du kontakte forbundssekretær Dan Mikkelsen på telefon 3363 2271 eller souschef Martin Rasmussen på telefon 3363 2270.