Senior Specialist – Body and Paint & Strategic Projects, Value Chain

Kan du drive strategiske og kommercielle projekter fra idé til implementering, få systemer, processer og mennesker til at spille sammen – og holde fast, når løsningen ikke ligger lige for?

Så er du måske vores nye Senior Specialist i Value Chain.

Toyota Danmark og Value Chain

Toyota Danmark har som importør det overordnede ansvar for Toyota- og Lexus forretningen, mens salg og service varetages gennem vores autoriserede forhandlernetværk – vores vigtigste samarbejdspartner.

Value Chain – eller eftermarkedet – er et strategisk vigtigt forretningsområde med et betydeligt vækstpotentiale. Vi har derfor et stærkt fokus på at udvikle området og skabe nye kommercielle muligheder til fordel for hele Toyota-organisationen.

Du bliver en del af et fagligt bredt Value Chain-team, som med dig består af 10 kolleger med specialistviden inden for blandt andet reservedele, tilbehør, Connected Services, Toyota Service Management, garanti, miljø og support.

Din rolle i Value Chain

I rollen får du ansvar for at drive strategiske og kommercielle eftermarkedsprogrammer og projekter, herunder udvikling, implementering og forankring af vækstområder, systemer, processer og arbejdsgange.

En central del af jobbet er at omsætte strategier og koncepter til løsninger, der fungerer i praksis, og følge projekterne fra planlægning til implementering og videreudvikling. Du arbejder på tværs af kommercielle og tekniske problemstillinger og skal være nysgerrig på alt fra processer til tal og business cases til udvikling af nye koncepter og mulighederne i forskellige systemer. Samtidig skal du være tryg ved forandringsledelse og kunne skabe forståelse, engagement og fremdrift hos de involverede parter.

Samarbejdsfladen er bred og omfatter kolleger på tværs af Toyota organisation i Danmark, Norden og Belgien, forhandlere og eksterne partnere.

Rollen giver dig derfor adgang til et internationalt netværk og faglig sparring med både Toyota Northern Europe og Toyota Motor Europe, vores Europæiske hovedkontor i Belgien.

Det kommer du til at arbejde med

Body & Paint (skadesarbejde)

  • identificere og implementere forbedringsmuligheder på tværs af Toyotas pladeværksteder
  • understøtte værkstederne med rapportering, dataanalyse og effektiv anvendelse af relevante IT-systemer.
  • sikre optimering af processer, leveringstider på reservedele og prissætning i overensstemmelse med Toyota Service Management (TSM)
  • sikre et effektivt samarbejde med værksteder, forsikringsselskaber og kunder

Strategiske Projekter

  • have ansvar for at drive og videreudvikle strategiske og kommercielle eftermarkedsprogrammer, f.eks. serviceaftaler, Toyota Relax og eCare,
  • lede implementering og forankring af strategiske Value Chain-projekter – herunder nye systemer, processer og arbejdsgange – i Toyota Danmark og forhandlernetværket.
  • samarbejde med vores nordiske markeder om fælles projekter og deling af best practices.

For at lykkes i rollen

Du har erfaring med projektledelse, forretningsudvikling eller implementering af kommercielle programmer og systemer. Det er en klar fordel, hvis du kender bilbranchens eftermarked og forstår samspillet mellem OEM, importør og forhandlere.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • har en relevant videregående uddannelse inden for business eller et teknisk område
  • kan drive flere projekter samtidig og skabe struktur, processer og fremdrift
  • har en stærk kommerciel og analytisk forståelse
  • har solid erfaring med IT-systemer og er en stærk bruger af Excel og PowerPoint
  • kan omsætte data og komplekse problemstillinger til klare anbefalinger
  • kommunikerer sikkert på både dansk og engelsk.

Har du erfaring med skadesarbejde og servicestrategier, er det en fordel. Området udgør en vigtig del af stillingen, og det er derfor afgørende, at du har interesse for det og er motiveret for at opbygge den nødvendige viden.

Sådan arbejder du

Du tager ansvar, arbejder selvstændigt og følger dine projekter helt til dørs. Du har en tydelig “what does it take”-tilgang: Du er vedholdende, finder veje frem og fastholder fremdriften – også når opgaven er kompleks, der opstår modstand, eller løsningen ikke ligger lige for.

Samtidig bevarer du overblikket, når flere projekter og interessenter skal håndteres, og du er god til at opbygge relationer og få forskellige parter til at arbejde i samme retning. Du er nysgerrig, løsningsorienteret og tør udfordre eksisterende arbejdsgange, når der er mulighed for at gøre tingene bedre.

Toyota som arbejdsplads

Toyota er et af verdens mest anerkendte brands og en global virksomhed med en klar ambition om at skabe bæredygtig mobilitet og en bedre fremtid for alle. Gennem innovation, kvalitet og løbende forbedringer arbejder vi for at reducere vores miljøpåvirkning og udvikle mobilitetsløsninger, der gør en reel forskel.

Vores mission er Happiness for All, og vores fem værdier – Courage, Curiosity, Collaboration, Creativity og Coaching – er en vigtig del af vores DNA. De præger den måde, vi samarbejder, udfordrer eksisterende løsninger og udvikler nye idéer på.

Din arbejdsplads bliver på Toyota Danmarks hovedkontor i Søborg, hvor vi har lyse og moderne lokaler og en sund frokostordning med fokus på hjemmelavet, grønt og varieret mad. Vi tilbyder fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde efter behov og aftale – samtidig med at vi tror på, at de bedste idéer ofte opstår, når vi er sammen.

Stillingen indebærer rejseaktivitet, primært i Danmark hos forhandlere, på omkring 30–50 dage om året, og du vil referere til Head of Value Chain.

Har vi fanget din interesse?

Send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og afslutter rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Dejan Jankovic, Head of Value Chain på dejan.jankovic@toyota-ne.com.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.