Vi mangler en eller to dygtig(e) VVS'er(e)

Vi har masser af gode projekter og gode kunder, som skal serviceres. Derfor søger vi en/flere svende til opstart snarest.

Vi skal bruge en dygtig svend til skiftende pladser, hvor der kræves kørekort.

Det kan både være større projekter, ombygning af huse, renovering af ejendomme, badeværelser osv.

Vi skal også bruge en servicesvend til spjældarbejde.

Vi har flere faste ejendomme og gode privatkunder, vi servicerer.

Bliv en del af vores gode team. Vi lægger vægt på det gode arbejdsmiljø, hvor der er masser af humor og humør.

Bilen står her og venter på, at du starter. Med den får du stor frihed og god løn. Du får et alsidigt arbejde uden tilkaldevagt, hvor du kan bruge alle dine VVS-evner. Og så får du fremragende kolleger, som du kan mødes med på grillen, nogle fredage eller til andre arrangementer.

Få en alsidig hverdag

Som VVS- og energimontør hos Hedegaard VVS arbejder du med alle de klassiske VVS-opgaver fra varme til sanitet og vand, men vi arbejder også med energivenlige varmeløsninger, ligesom vi hjælper de kunder, der drømmer om nye køkkener og badeværelser. Vi har også større renoveringsprojekter kørende i ejendomme.

Vores kunder er både private og erhverv i Storkøbenhavn, som du besøger 7.30-15.30, fredag til 15.00. Der er en god fordeling af større ombygninger og mindre opgaver. Opgaver, timeregistrering mv. håndterer du fra din telefon i bilen, men du besøger også jævnligt kontoret i Rødovre, når du kommer forbi og fylder bilen op med materialer og værktøj.

Her er frihed og samarbejde

Med Hedegaard VVS vil vi gerne skabe et firma, hvor vi stoler på hinanden. Det giver frihed til den enkelte, og jeg tror på, at det også giver dygtige, glade kolleger. Vi er pt. 18 ansatte fordelt på lærlinge, svende og overmontører, men vi har også flere faste samarbejdspartnere, der hjælper ved større opgaver.

Mellem opgaverne taler vi sammen over telefonen eller på kontor/værksted, hvor vi deler vores erfaringer og sparrer, for man bliver aldrig færdig med at lære. Sammen har vi fokus på førsteklasses service, faglig rådgivning og sparring samt høj kvalitet. Derfor siger vi:

"Hedegaard VVS – hvis kvalitet er vigtigt for dig!"

Du får:

  • Naturligvis pension og fritvalg samt feriepenge og alle andre ydelser efter overenskomsten.
  • Endvidere en udvidet sundhedsordning fra dag 1, samt ikke mindst en attraktiv løn.
  • Derudover bliver du udstyret med arbejdsuniform og en total indrettet servicevogn med komplet opdateret værktøj.
  • Servicevognen er en nyere ID-Buzz elbil, der ligeledes er toptunet med faste og gængse materialer, du selv løbende genopfylder.
  • Du udstyres ligeledes med en iPhone idet firmaet håndterer digitale jobkort via E-regnskab — hvor nødvendig oplæring naturligvis finder sted.

Det sociale:

  • Du kommer til at indgå i et team på 18 dygtige og ikke mindst imødekommende kollegaer
  • Vi fungerer godt sammen socialt på kryds og tværs af titler
  • Vi afholder faste morgenmøder på fredage hvor alle firmaets medarbejdere mødes til socialt samvær
  • Og endvidere en del sociale arrangementer i løbet af året

Du er:

  • Uddannet VVS-montør med erfaring
  • Kørekort B (bil) er en nødvendighed
  • Kan arbejde på egen hånd og i teams
  • Imødekommende og udadvendt, med en god portion humor
  • Bred erfaring med service og/eller entreprise
  • Energispecialist (gerne med fjernvarmecertifikat)

Lyder det interessant?

Så ring allerede nu til mig, Mads Albertsen, på tlf.nr. 27 12 77 09, så inviterer jeg gerne på kaffe.

Du kan også sende din ansøgning via QuickApply-knappen "Ansøg" og gør det gerne hurtigst muligt. Bilen står og venter på dig.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.