Tjenesteplanlægger og administrativ koordinator

Har du blik for både mennesker, regler og den samlede plan – og trives du med at få mange afhængigheder til at gå op i en højere enhed? Så kan du blive en central del af driften hos Nordjyske Jernbaner.

En nøglefunktion tæt på den daglige drift

Vi søger en ny kollega til en kombineret stilling som tjenesteplanlægger og administrativ koordinator i driftsafdelingen. Du vil være med til at sikre robust bemanding, sammenhængende uddannelsesforløb og velfungerende administrative processer omkring vores ca. 85 lokomotivførere, kørelærere, undervisere og lokomotivførerelever.

Du arbejder tæt sammen med vores anden tjenesteplanlægger og får en bred kontaktflade til ledere, lokomotivførere, elever, sikkerheds- og uddannelsesafdelingen samt eksterne samarbejdspartnere. Rollen som administrativ koordinator er under udvikling, og du får derfor reel mulighed for at præge både opgaver og arbejdsgange.

Det vil først og fremmest være rollen som tjenestefordeler der vil være i fokus, men over tid kan opgaverne vægtes anderledes indbyrdes.

Dine opgaver som tjenesteplanlægger

  • Planlægge og fordele tjenester, så den planlagte togdrift er bemandet.
  • Udarbejde turlister, turskifter, ferieplaner og ferienorm samt følge op på ferie og UA.
  • Registrere og følge op på blandt andet arbejdstid, overtid, frihed og sygdom i tjenesteplanlægningssystem.
  • Samarbejde om at planlægge grund- og efteruddannelse og koordinere uddannelsesaktiviteter med den øvrige drift.
  • Sikre, at kvalifikationer, certifikater og relevant dokumentation er ajourført.
  • Formidle planer og ændringer tydeligt via vores digitale platforme.
  • Administrativ understøttelse af lokomotivførerne i samarbejde med den øvrige administration og med ledelsen.

Dine opgaver som administrativ koordinator

  • Koordinere elev- og uddannelsesforløb med skole, kørelærere, faglærere, personaleplanlægning og uddannelsesansvarlige.
  • Hjælpe med planlægning skoleperioder og praktiske forhold, herunder kontakt til uddannelsesinstitutionen i Tønder.
  • Følge op på praktikperioder, uddannelsesaktiviteter, registreringer og dokumentation.
  • Understøtte rekruttering af lokomotivførerelever, fx screening, samtalekoordinering og praktisk planlægning.
  • Bidrage til bedre administrative arbejdsgange og et stærkt samarbejde på tværs af drift, sikkerhed og uddannelse.
  • Løse øvrige administrative og koordinerende opgaver, hvor dit overblik skaber værdi.

Vi forestiller os, at du

  • har erfaring med tjeneste-, vagt- eller ressourceplanlægning; kendskab til systemunderstøttelse af dette er en fordel, men ikke et krav
  • arbejder struktureret og systematisk og kan bevare overblikket, når planer ændrer sig
  • kan sætte dig ind i overenskomster, arbejdstidsregler, myndighedskrav og interne procedurer
  • kommunikerer klart og ordentligt og kan opbygge stærke relationer på tværs af fagligheder
  • tager ansvar, følger op og bidrager konstruktivt til udvikling og forandringer
  • er en holdspiller med godt humør og kan se dig selv i vores værdier: ansvarlighed, passion og glæde.

Det kan du forvente hos os

  • En central stilling tæt på den operationelle kerne i en virksomhed, hvor vi alle bidrager til at få togene til at køre.
  • Kort vej fra idé til handling og mulighed for at påvirke både arbejdsprocesser, medarbejdernes hverdag og NJ’s fortsatte udvikling.
  • En varieret arbejdsdag, stor kontaktflade og gode muligheder for faglig og personlig udvikling i en uformel organisation.

Praktisk information

Din daglige arbejdsplads er på vores hovedkontor i Hjørring, hvor du i dagligdagen vil referere til driftschefen, men hvor du vil have en bred kontaktflade til ledere og medarbejdere i hele organisationen.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest 1. december. Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er 18. oktober. Vi holder samtaler løbende og kan afslutte rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat. Der indgår en personprofiltest i rekrutteringsforløbet.

Har du spørgsmål? Kontakt driftschef Anders Asdal Andersen på aan@nj.dk, eller på telefon 2073 2329.

Send ansøgning, CV og relevante bilag via ansøgningsknappen “Ansøg”.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.