Er du stærk inden for både salg og projektledelse?
Drømmer du om at styrke den grønne omstilling globalt? Vil du arbejde hos en verdensførende producent af affaldsneddelere som arbejder på at løse den globale udfordring med de stigende affaldsmængder? Vil du spille en central rolle i krydsfeltet mellem salg og projektgennemførelse? Har du flair for både teknik og forretning, og motiveres du af at skabe stærke tilbud, der matcher kundernes behov? Så er dette din mulighed for at blive en del af M&J Recycling som vores nye Scoping & Quotation Manager.
Hvorfor M&J Recycling?
Hos os bliver du en del af en international virksomhed med et stærkt formål og en kultur, hvor samarbejde og trivsel prioriteres højt. Vi tilbyder fleksible rammer, gode muligheder for indflydelse, sociale arrangementer og konkurrencedygtige vilkår.
Formålet med rollen
Som Scoping & Quotation Manager er din primære opgave at sikre, at vores kunder modtager konkurrencedygtige, gennemarbejdede og teknisk solide tilbud. Du er en vigtig del af salgsfasen og skal sikre, at ordren er fuldt ud afklaret over for kunden samt danner grundlaget for en glat projekteksekvering. Du bliver således bindeleddet mellem salg, teknik, indkøb og projektorganisationen med ansvar for at drive tilbudsprocessen fra den første behovsafdækning til den endelige overdragelse til projektteamet.
Opgaverne
- Udarbejde tekniske og kommercielle tilbud
- kvalificere kundeforespørgsler fra Area Sales Managers
- Gennemgå kundekrav og eventuelt udbudsmateriale
- Koordinere input fra technology, application, indkøb og øvrige specialister
- Udarbejde kalkulationer og sikre et rentabelt tilbudsgrundlag
- Kvalitetssikre tilbud sammen med interne eksperter
- Løbende dialog med kunder
- Deltage i kundemøder sammen med Area Sales Managers
- Sikre overensstemmelse mellem tilbud og ordre
- Overdragelse til projektorganisationen
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har følgende kvalifikationer:
- Uddannelse som ingeniør, cand.merc., maskinmester eller tilsvarende
- Erfaring med tilbudsarbejde, projektledelse eller anden teknisk-kommerciel rolle
- Stærk kommerciel forståelse kombineret med teknisk indsigt
- Professionelt engelsk i skrift og tale
- Rutine i MS Office-pakken
- Er indstillet på at have op til 20 rejsedage om året
Om M&J Recycling
M&J Recycling er en verdensledende green-tech virksomhed inden for affaldshåndtering og har siden 1988 arbejdet målrettet på at udvikle teknologiske løsninger, der gendanner affald til en værdifuld ressource. Vi har hovedkontor i Horsens og egne afdelinger i fem lande samt mere end 50 forhandler- og serviceafdelinger globalt.
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anne Louise Levinsen, Head of Business Transformation, tlf. 2033 5767.
Er det dig, vi leder efter?
Send dit CV på dansk eller engelsk via Jobindex snarest muligt. Vi indkalder til samtaler løbende og tager annoncen ned, når vi har fundet vores nye kollega.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.